Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Kvinders virken i fremmede lande - X. Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Folli er o de Luna. udgiverinden af «La Cornelia»,
Er neste Xapoleon, udgiverinden af «I/umanitario»,
og flere andre gjort sit til at vække interesse for
kvindespørgsmaalet, Ogsaa den berømte forfatterinde
Dora d’lstria (fyrstinde Helene Ivoltzoff-
Mas sal sky), af fødsel en rumænierinde, har i mange
af sine skrifter arbeidet for sagen.
I den nyeste tid har atter et forholdsvis, stort an
tal italienerinder udmerket sig i videnskabelig hen
seende: Ca ria Serena (død 1884), der foretog op
dagelsesreiser gjennem Persien, Kaukasus og de andre
asiatiske lande, er den eneste kvinde, som har nvdt
den udmerkelse at udnævnes til medlem af det keiser
lige akademi i Wien. Hertuginde Ravaschieri
født Pil an gi er i, var den første, som optoges som
medlem af akademiet »Pontalana» i Neapel. Dr.
Gi us ep pin a Battani er den første kvinde, der har
faaet en lærerpost (i anatomi) ved høiskolen i Bologna.
Emilia Oa v all ari, som med udmerkelse bestod sin
filologiske eksamen og opnaaede universitetets første
præmie for en afhandling, er professor i græsk og
latin ved ovennævnte kvindelige akademi »Fua
Fusinato» i Rom. Eva Quintino Sella (datter af
den berømte statsmand Quintino Sella) har ligeledes
med glans bestaaet professorprøven. Og 1883 fik Italien
sin første kvindelige advokat, Lydia Poet. Idetheletaget
forøges tallet af de kvindelige studerende stadig, og
mange har i de senere aar erholdt prisbelønuinger ved
universiteterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
