- Project Runeberg -  Kunstnernaturer /
217

(1895) [MARC] Author: John Paulsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æreløs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

217
klaged han. Og ikke en eneste af dem havde
forståelsen af, hvad tante Lone led ved at under
trykke sit kunstnerkald og udøve en værts
prosaiske gerning. Det var til at fortvile over.
Således endte min soirée hos statsråden.
Næste morgen opdaged jeg, at min kostbare
diamantknap var forsvunden.
Nu og da går jeg i teatret. Det nye
stykke lokker mig. Jeg tar plads på galleriet,
hvor ingen kender mig. Derfra kan jeg übe
mærket iagttage mine gamle, fine bekendte nede
i parkettet. Dog Alvilda, der før var en stadig
abonnent, ser jeg aldrig mere.
Løitnant Krans retter i en mellemakt pludselig
sin lorgnet mod galleriet. Hvad søger han her
oppe? En eller anden liden sypige? — Jeg
dukker mig ned over mit program for ikke at
bli’ genkendt.
Interessant er det at lægge mærke til, hvor
forskelligt de forskellige dele af publikum stiller
sig ligeoverfor skuespillets pathetiske scener.
Igår gav man Bjørnsons En Fallit". Mens
parkettet i den gribende tredie akt sad blaseret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:42:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kunstnatur/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free