Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æreløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Den første uge efter min frigivelse holdt jeg
mig hjemme. Ikke et øieblik var jeg udenfor
døren. Jeg vented febrilsk, jeg havde ikke ro
til at sidde stille, men drev op ned ad gulvet
hele tiden.
Hvad vented jeg på? — Å, jeg dåre! —
Jeg havde i stilhed digtet et kapitel af en roman,
hvis virkeliggørelse jeg håbed på som den
dødsdømte på benådningen:
En tilsløret dame træder forsigtig og hemme
lighedsfuldt ind, hun opdager, at jeg er ene og
kaster sig med smil og gråt i mine arme.
Du er en falden mand, Alfred, men jeg
elsker dig lige høit, jeg har altid elsket dig . . .
Nu vil jeg dele fremtiden med dig, her har du
mig! For din skyld har jeg forladt far og mor
og søskend. Vi to vil reise bort herfra, langt
bort, og i et andet land blive lykkelige!"
Men døren forblev lukket — ingen frygtsom
kvindehånd banked på.
Selv om hun havde været stor nok til en
sådan handlemåde, burde jeg da ha’ modtaget
offeret? For et offer blev det, et tungt offer!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
