Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
moderen . . . Hun forstod ikke rigtigt at skuffe
sig selv; fantasien voldtog hende ikke, hun
havde hele tiden en smertelig fornemmelse af,
at hun bare drømte . . . Mens lyse fremtids
billeder drog lokkende forbi — hun reiste sammen
med broderen i udlandet og svælged i den
skønne natur og kunst, hvorom hun i bøgerne
havde læst så meget — glemte hun hverken
det kolde værelse, hvor hun sad, eller de hus
lige pligter, som kaldte på hende.
«Skal vi ikke tænde nu, mor?" gentog hun
i en højere tone, da fru Strand ikke svarte.
Fru Strand skudred sig som om hun frøs,
gabed og sagde så gnavent — hun kunde endnu
ikke glemme pastor Danielsens smukke skåltale —
Ja, lad os nu få lys nu, barn. — Men der
er vist ikke mere petroleum, tror jeg. Vi kommer
til at hente en ny flaske."
Lise sukked.
wMen jeg har ingen penge mor — hvis ikke
du har. — Du fik min sidste tiøre igår."
«Nei, jeg har heller ingen penge for øie
blikket; jeg betalte jo igår skomageren, som
har ventet så længe. — Nå, så får vi sidde i
mørke. "
Og fru Strand satte sig igen magelig tilrette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
