Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
klædt. — Hun var jo ingen borgermesterfrue
heller —
Men Benjamin kom slet ikke hjem den aften.
Han drev alene om ude på næsset, tankerne
plagte ham, han kunde slet ikke få Oles brev
ud af hovedet. Da moderen, fuld af uro. for
ham, ordned hans kammer til natten, fandt hun
blandt papirerne på hans bord følgende digt,
der havde overskriften „ Melankoli."
nJeg gik en høstlig aften vemodsdrømmende
på kirkegården. — Gulnet løv faldt af. —
Jeg læste vers, de døde højt berømmende,
— tilslut jeg stedte på en nedtrådt grav.
Her stod ej marmorkors som sneen blinkende,
ei blomster smykkede det arme rum,
og ingen gylden indskrift lued vinkende
— kun græsset hvisked som en klage stum.
Hvem slumrer her i jorden, den ei hegnede?
— En, der som jeg engang så solens glød.
Ham og’ en moder engang ømt kærtegnede,
han elsket har som jeg, lidt angst og nød.
Nu er han glemt. Han hviler evigt sovende,
— men jeg misunder ham hans dybe fred,
og ønsker, at foruden indskrift lovende,
jeg og’ lå glemt på dette glemte sted!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
