Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
iforvejen? Jeg har raabt paa Lukeria. Jeg vil
aldrig slippe Lukeria fra mig nu.
Aa — vi skulde endnu være bleven gode
venner! Vi var bare kommet saa langt fra
hinanden i vinter .... Kunde vi ikke ha vænnet os
til hinanden igjen? Hvorfor skulde vi ikke atter
ha kunnet fatte godhed for hinanden og begyndt
et nyt liv? Jeg er høimodig, og det var hun
ogsaa: og paa den grund kunde forsoningen bygges;
et par ord til, to dage til og hun skulde ha
forstaaet alt.
Det værste er, at det var et tilfælde, et
simpelt, plumpt, unødvendigt tilfælde! Det er
ulykken! Fem minutter forsent .... Dersom jeg var
kommet fem minutter før, skulde denne stemning
ha flygtet som en sky, for aldrig at komme
igjen. Hun skulde nok ha forstaaet alt, tilslut.
Og nu, — atter igjen tomme værelser, atter igjen
ensomhed .... Pendelen holder ikke op at
bevæge sig; det er ikke dens sag, den har ingen
anger .... Den har ingen i verden, som .... det
er ulykken.
Jeg gaar og jeg gaar bestandig. Jeg ved
det, jeg ved det, De behøver ikke at sige mig
noget: min sorg over tilfældet, over de fem
minutter for sent synes Dem latterlig? Men det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
