Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Intet i Vejen for, at en Digter med Evne til
at fremstille disse slaaende Smaatræk kan træde
i Sporet af Den, der har skrevet «Den
Vægelsindede) o. s. v., som Andersen har gjort i
«Den nye Barselstue». Han frembyder her
iøvrigt en af sine mange Ligheder med Dickens,
hvis Komik meget ofte indskrænker sig til nogle
faa, i det Uendelige gjentagne Træk.
I Epopeen, som i vore Dage hører til de
umulige Digtformer, og som fordrer Alt, hvad
Andersen mangler, kan han kun have skjønne
Glimt, som naar han i «Ahasverus» lader
Kinas Aand skildre sig i et pudsigt lille lyrisk
Stykke, eller lader de syngende Svaler (ganske
som i Eventyret) udmale os Attilas Højsal.
I Rejsebeskrivelsen kommer nødvendigvis
en stor Del af hans bedste Egenskaber frem.
Som Trækfuglen, hans Yndling, er han i sit
Element, naar han rejser. Han iagttager som
en Maler, og han skildrer som en Sværmer.
To Mangler fremtræde dog her, den ene: at
hans lyriske Tilbøjelighed undertiden løber af
med ham, saa han lovpriser istedenfor at skildre
eller overdriver istedenfor at male (se f. Ex.
den overspændte og usande Beskrivelse af
Ragatz og Pfåffers), den anden, at det
underordnet Personlige, det Jegede, der betegner, at
den dybere Personlighed mangler Sluttethed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
