Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Det uendeligt Smaa og det uendeligt Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa er ogsaa alt det Andet virkeligt, og man
ser Henrik Percy for sig, støvet og blodig paa
Holmedon Mark; man ser Kavaleren ved hans
Side holde sig for Næsen, da Ligene bæres
forbi, og man hører ham give den unge
Feltherre sit lægevidenskabelige Raad.
I den danske Tragedie har Alt, hvad der
siges, et direkte Forhold til Helheden; der er
ikke et Ord deri, som ikke ligefrem lader sig
forklare ud fra Stykkets almindelige Idé;
saaledes bliver det Enkelte ligesaa almindeligt som
Ideen, eller med andre Ord: der gives intet
Enkelt. Af oratorisk Forkjærlighed for det
Abstrakte og Ideelle, af Uvilje mod det
sanseligt og legemligt Reelle udelade vi alt det
Enkelte, istédenfor hvilket der ligesaa godt kunde
staa en anden Enkelthed. Ikke en Tjener, ikke
en Næsten-Statist har kunnet optræde, uden at
hvert Ord, der udgik af hans Mund, drejede sig
om det Samme, hvorom Hovedpersonernes Tale
drejede sig. Ved første Blik opdager man den
logiske Traad, der er befæstet i hans Nakke.
Er Bipersonen ikke her, som i den gamle franske
Tragedie, Heltens Fortrolige, saa er han
idetmindste Digterens Fortrolige, og dette direkte
Forhold til Hovedtanken gjør Situationerne
ligesaa abstrakte som Diktionen. Hos Shakespeare
er det anderledes: Efterat i «Henrik den Fjerde»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
