Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Det uendeligt Smaa og det uendeligt Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arbejder indeholder Fremtidsspirer, saa er det
Spørgsmaal, Manuskripterne besvare En, dog
ingenlunde det, hvad Vej Literaturen er ifærd
med at slaa ind paa; nej, der er kun én Ting,
som de lære En tilgavns og med utallige Tunger,
det er, hvad Vej Literaturen har tilbagelagt,
hvori vor dramatiske Stil er udmundet, og hvilken
Skole i Kunsten der nu uigjenkaldeligt er
ud-tømt. Man gjør her Bekjendtskab med alle de
Svagheder, som ere ejendommelige for en
Efter-klangsliteratur, blandt disse især med den
literære Blegsot, som er epidemisk i den
underjordiske , undséligt tilbageholdte Forsøgspoesi.
Naar man da i nogen Tid har gjennemlæst et
stort Antal slette Sager, udtalt sig om dem og
høstet Utakken derfor, føler man undertiden en
Trang til grundigt at vaske sin Aand. Man
gaar hen til sin Reol, tager «Henrik den Fjerdes»
første Del ned af Hylden, slaar Bogen op paa
en Yndlingspagina og læser. —
Medens man i Almindelighed tror, at
Forholdet mellem vort danske Drama og
Shakespeare er det, at Oehlenschlåger med polemisk
Stilling til den franske Tragedie og med
Shakespeare i Ryggen gik nogle Skridt videre ad
dennes Vej, er Sandheden den, at han af
Shakespeare kun har lært yderst Lidt, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
