Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Bournonville: Et Folkesagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke saa nøje med. Dansen sluger Arrigheden;
denne gaar med op i det Lystige i sin abstraktere
Egenskab af det, hvori der er Iver, Bevægelse,
Fart.. Hvor i tredje Akt Ridderen ved en
Drik af Kilden helbredes for sit Vanvid, dér
udtrykker Gade Glæden i Almindelighed,
Fornyelsen af Livsaanderne, en Friskhed, der kan
sammenlignes med den, der slaar En imøde fra
Skoven en Sommerdag, men paa den specielle
Overgang fra Vanvid til Fornuft lægger han
ikke an.
Hartmann vilde have gjort det anderledes;
thi hans Musik svæver ikke saa frit; med den
største Troskab følger den hver Bevægelse i
Dansen. Ikke saa meget ved Melodien som ved
de for ham ejendommelige morsomme Rytmer
giver han ved anden Akts Begyndelse det
Troldeagtige; en mærkelig, karakterfuld
Afvex-ling af Akkorder og Pauser viser, hvorledes
Hilda fatter sin Beslutning, da hun kaster
Smykkerne fra sig; en Obosolo udtrykker
ganske nøje Sindsstemningen, da hun trækker
paa Skuldrene ad sin uheldige Kobold-Frier og
peger Fingre ad ham som et Barn.
Enhver af de to Komponister er
saaledes gaaet tilværks paa sin Maade efter sin
Natur. Gade, som direkte stiler imod det
Idealtskjønne, har overladt Hartmann anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
