Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hostrup: Gjenboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
muligt for en Skuespiller som Phister at give os en
Ahasverus, ved hvem man i mindre høj Grad
følte, at han har maattet passere Tyskland paa
den lange Vej fra Palæstina til os ? Men Knuden
er vel, at den geniale Fremstiller af Rollen af
Natur er en Iagttager ligesaavel som dens Digter,
og at han derfor ligesom denne føler sig bunden
til hvad han har set og hørt.
Indtager den evige Jøde i Stykket en Plads
for sig, saa gjør Løjtnant v. Buddinge det lige
saa fuldt, skjønt mindre tydeligt. Thi denne Jacob
v. Tyboes Ætling i lige Linje, denne Aflægger
af Falstaff, har den aparte Bestilling at være ikke
blot Aftenselskabets men det hele Stykkes maitre
de plaisir, han er ligesom udstoppet med
Latterlighed og derved, skjøndt han ikke mangler en
vis typisk Sandhed, mindre naturlig og mindre
livagtig end Stykkets øvrige Figurer. Hr.
Mant-zius viser sig i denne Rolle, mere endnu end
nogensinde ellers, som den i Hostrups Aand
ganske særligt Indviede. Han har den
afskedigede Underofficers stramme, militære
Holdning, Drankerens stive Blik, den udannede
Selskabsmands latterlige Grimacer, Pralhalsens usikre
Tungefærdighed og den uskadelige Løgners
Indbildningskraft, der er lige redebon til at opdigte
og til at forfægte Opdigtelsen, naar denne
uheldigvis slaar sig selv paa Munden. Der er neppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
