Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hostrup: En Spurv i Tranedans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det fulde Dagslys, han lader Halling midt i
Aftenselskabet give sig til at tale om
Trylleringe og Hexe, og forvirrer derved Tilskueren
istedenfor at illudere ham. Han hjælper sig
ikke ved at lade det Mirakuløse spille mellem
Drøm og Virkelighed, men ved med
ungdommelig Overgivenhed at lade det vibrere mellem
at være Spøg og at være Alvor. Denne
Vending kan være meget god i en Børne- eller
Maskekomedie, den passer i Hertz’s «Æventyr
i Dyrehaven*, hvor der saa fint gjøres Løjer
med Trylleriet, men gaar ikke godt an i et
egentligt Lystspil. Man sidder og véd ikke om man
skal le eller græde, naar Peter Ravn spørger
dea ex machina, Dronning Gunhild, om hun
har været gift med Blok Tøxen. Aarsagen til
Hostrups Letsindighed paa dette Punkt er den,
at han kun bruger det Fantastiske i det ene
Øjemed, at faa de handlende til at stille deres
Latterlighed tilskue. Hvad der fængsler ham, er
ikke Modsætningen mellem den poetiske Illusion
og Virkelighedens Skuffelser, der ligger
Skjøn-hedsdigteren Heiberg paa Hjerte, men
Modsætningen mellem, hvad Menneskene give sig ud
for at være, og hvad de i Virkeligheden ere.
Med sin Lidenskab for Sandhed grunder han
det Latterlige paa, at Sandheden nolens volens
kommer for Dagen. Til Opnaaelsen af dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
