Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Oehlenschläger: Dronning Margareta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarsagen hertil maa dog ikke søges i en
overvejende menneskelig og personlig
Interesse; thi Stykket er ikke heller i
fremtrædende Grad personligt. Det er lutter
Enfold; sin Svaghed har det i hvad der er flovt,
fordi det er i slet Forstand enfoldigt, og dets
Poesi er det Enfoldiges og Uskyldiges Poesi.
Planen er enkelt; første Akt giver istedenfor en
Exposition ligesom i et varslende Forspil
Stykkets Indhold: Miskjendelse, Frifindelse, Triumf,
og Handlingen udvikler sig med stille Simpelhed;
Diktionen er naiv; paa de uheldige Steder
irriterer den ved sin Aabenhjærtighed — jeg lider
ikke, at Abbeden i sin Monolog selv fortæller,
han kun lever for Tro og Kjærlighed —
undertiden er dens Barnlighed altfor stor — jeg
sværmer ikke for, at Viggo Moltke bestandig
kalder sig selv for Viggo — men den har en ædel
Simpelhed, og Karaktererne ere alle simple, klare
Grundrids til Mennesker; ikke mere. Man vover
neppe altfor meget ved at sige, at man
temmelig trygt kunde sende Diogenes med sin Lygte
igjennem denne og Oehlenschlägers fleste
Tragedier uden Fare for, at han der skulde finde,
hvad han ikke fandt paa Torvet i Athen; men
man maa da ogsaa hurtigt tilføje, at der hermed
ikke er rejst en saa overordentlig Anklage mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
