Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K a IST IA X I A (H i K R I ST I A X IE X S E II X E
Kristiania beliggçiVhéd inderst inde i en dyb fjord og i bunden af en dnl.
der er omgivet af store skovstrækninger i mange miles omkreds, gjor byen til et
sted. hvor det sjelden eller aldrig blæser, og naar saa havtangen sottør ind gjennem
fjorden, bliver den liggende inde over byen og blander sig sammen med stenkulsrog
og fabrikdamp til et tungt, tæt slor, der besvær! iggjor »åndedrættet, skjuler selv de
nærmeste omgivelser og stænger solen ude.
Ude paa Lian eller oppe ved Frognersæteren har man det deiligste
vinterveit med klar himmel, blankt solskin og millioner brydende straalers blink fra hvide
snekrystaller. Ilen inde i byen er alting graat i graat, som paa en tæt overskyet
graaveirsdag, og ikke det svageste solglimt bringer bud om, hvor vakkert det er
udenfor taagekredsen.
Og dette er endda rene smaating mod naar tangen rigtig sætter ind for alvor.
Dorsk, ugjenneinsigtig graa og allesteds nærværende, lægger den sig ned
over husene, stænger ethvert luftdrag hermetisk ude. trykker al skorstensrøgen ned i
gaderne, saa der lugter brandlugt og stenkulsos over hele byeu, gjor dagslyset til
tusmørke og tusmørket til svart nat. hæmmer og forvirrer al færdsel, tvinger folk til
at holde sig langs husvfeggene for ikke at gan sig vild. narrer vognmændene til at
kjore op pau fortougene, de gauende til at tumle tid for bryggerne og ned i det kolde
vand og samler store forvirrede Hoker af kjoretøier og fodgjængere paa de aabne
pladse, hvor ingen ved, fra hvilken kant han er kommen eller i hvilken retning hau
skal gaa, men allé tuller om hinanden, mod hinanden, skjionder. spørger og rusler
videre i vilsken, uden at have faaet et svar, som «ler er mening i.
L’uge studenter gaur paa fortougene og synger hoit midt i middagstiden,
skojergntteriie gjor spillopper, og tyvene gjor forretninger. Ingen behover ut genere
sig; thi ingen resikerer at blive kjendt. Taagen er som usyulighedsliatten. dei- gjør
alle anonyme. Den lægger sig runrlt om en. dorsk. blod. modstandslos og dog
udholdende og uovervindelig, akkurat som den store bølgen: ikke død, ikke levende,
slimet, taaget; ingen skikkelse heller . som Per Gynt siger.
Kaar saa taagen har gjort det groveste fra sig, kommer kulden anstigende,
en rigtig ægte indlandskuble. skarp saa det svider i øren og næsetip, ofte op til 15.
ja 20 grader, dræbende for dem, som er daarlig klædte og har lidet at putte i
ovnen, men frisk og styrkende for enhver, som hverken savner ved eller klæder.
Sneen knirker og synger under ens fodder. mens dombjælderne klinger og
skiløberne suser forbi en pau markerne og i skovholtene vestenfor byeu.
Men udover fjorden bygger isen sin stærke bro fra fjordbred til ljordbred.
og hvis ikke isbryderne hver dag var i arbeide, vilde hyen i mannedsvis være stængt
inde bag dens eerneringsbælte. tilskaaret fra al soværts forbindelse med uden verdenen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
