Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
hvilket er nøiagtig som i-bøiningen. I bäka er vei former
med -a i endelsen sjeldne. Et verbum fäla, et
kortspils-uttryk, at stikke med et herrekort av den samme farve,
pleier at avledes av fransk fard farve, sminke, og det
er således uregelmæssig, at det er bleven likevægtsord;
imidlertid er denne i østlandsk meget utbredte
likevægts-form vistnok at forklare ved en folkeetymologi, nemlig
med adjektivet fäl tilkjøbs, særlig (ved en litotes) billig;
og som en dannelse derav vilde fäla med likevægt være
regelmæssig, sfäva at stava, kan i pt. pts. hette stävi,
Det er efter g og tildels efter v at der brukes d i
for-tidsendelserne, ellers t.
§ 61. Når 1ste stavelse i et a-verbum opr. er lang,
og således ingen likevægt er tilstede, er oldn. a i inf.
og præs. ind. slappet til a, men bevaret i pt. og pt. pts.,
hvor det i oldn. var dækket av Ä:
Inf. Præs. ind. Præt. ind. Præt. pts.
kast ff kastor kasta kasta
Således bøies fornemmelig alle de verber hvis
stammeutlyd vilde gjøre det vanskelig at uttale d eller
t efter den, f. eks. skvalpa, raml*, fikls, Jpikna og de
hvori man ikke kunde kjende f. eks. præt. fra in,f. om
de blev bøiet efter i-bøiningen, fordi stammen ender på
-d eller -t og dens vokal er kort, som i kasta, lofta, mista.
Av bægge disse klasser er der en del som oprindelig
ikke har hat a-bøining, men som en lettelse antat den.
Men vei de fleste av bøiningsklassen er den gamle stok
av verber med lang vokal eller to konsonanter efter
vokalen, sedvanlig med vokal uten omlyd, f. eks. sçmna,
Içkka, trçkka, hokka, lioppa, læita, råga vædde, banna. Som
eksempler på verber der oprindelig ikke hører hit, men
dog kan bøies som a-verber, skal nævnes mærke, fiötta
og vçksa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
