- Project Runeberg -  Kristiania bymål : vulgærsproget med henblik på den utvungne dagligtale /
15

(1907) [MARC] Author: Amund B. Larsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15

kerhet i valget mellem dem, end den som kun har hat

én sprogform at tilegne sig. Først sent kan under byens
fortsatte vækst de indfødte bli såvidt uavhængige av
indflytterne, at der kan ske en grundig utskilning av
overflødige dubletter og derved dannelse av et
stedeget talesprog. Når, således som i Kristiania, også
skriftsproget og de høieste samfundsklassers dagligtale er

å

indflyttede sprogformer, — disse som med stærkere
mål-bevidsthet end andre arbeider for sin tilværelse — kan
talesproget længe ikke bli nogen enhet. Og selv
indenfor den enkelte samfundsklasses sprogstof måtte én del
optas fra øst og en anden, som burde ha været
likeartet med den, fra vest, så at noget fastbygget,
harmonisk utviklet sprog blev det ikke. Delene lot sig
sammenføie, eftersom det dog i grunden var kun et
eneste sprogs dialekter de var tat av; men de viste at
de hadde hat en forskjellig historie.

Kap. 5. Vulgærsproget.

§ 10. Den første kjerne til Kristianias befolkning
var den som i 1624 flyttet over fra Oslo. Vulgærsprogets
grundlag synes at være opståt i Oslo under den
nærmeste forbindelse med nabobygden, vei mere med Østre
end med Vestre Aker. Nogen påvirkning fra dansk
er der sagtens begyndt før overflytningen, og endnu
tidligere fra svensk, hvortil kanske geistligheten (og
fornemmelig munkene?) bidrog mer end de andre stænder.
Desuden har der vistnok været en særlig stærk
forbindelse med de andre østlandske byer, likesom der jo
lettere sker flytning til en by fra en anden by end fra
et landdistrikt i samme avstand. Især har vei
indflytningen fra byene langs Kristianiafjorden været stærk i
det 19de århundrede. I hvilken grad den i 19de
århundrede til Kristiania indflyttede befolkning er over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristbymal/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free