Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. 219 Tids-Regningen.
299
Forfatterens Haandsirift fra 1842 har
denne tidligere Form af dette Rim:
Tiden gaar, mens Verden staae,
Og ingen veed, hvor længe,
Man tæller først kun sine Aar
Som sine egne Penge.
Saa Græker deres Lege-Tid
Har maalt
paa Marmor-Plader
Og talt med mer og mindre Flid
En Hob O
lympiader»
Hvert fjerde Aar, med Legen endt,
Var een af dem fordrevet,
Og Snese ti de fik omtrrnt
J Kristi Tid opskrevet.
For hvert et Krigstog Rom har talt
Et Aar paa sine Hoje,
Det blev syv Hundred og et halvt,
For alting faldt til Føje.
Ebraeerne,
som regner bedst,
Og lærte Tal med Tampen,
End tælle fra den store Fest,
Da tændt blev Himmel-Lampen
Om end de har sig lidt fortalt,
Det ikke stort vil sige:
Paa nu fem Tusende i alt,
Sex Hundrede tillige.
Sex Tusend-Aar skal Verden staa,
Var Sagn i gamle Dage,
Og i det syvende forgaa,
Saa stort er ej tilbage.
Det vissest er: at ingen veed,
Hvor længe Tiden varer,
Og at ved doven Ledighed
Mark daarligst paa den sparer.
-—— 222 Den tristne Tro.
endnu disse Vers:
Forfatterens Haandskrift fra 1828 har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
