Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
64. Tyrken.
Hjemme jeg har ved den kaspiske So,
Gider knap levet, foragter at do,
Veed ej, hvad Skæbnen kan nøde mig til,
Gjør, naar jeg raader, dog kun, hvad jeg vil.
Først som Bsujide til Bagdad jeg kom,
Naar og hvordan, jeg ej bryder mig om;
Mahomeds Lykke jeg kaarede der,
Men hans Kalif maatte tro paa mit Sværd.
Hojt som Seldsjuker jeg irred min Tro,
Fik dog for frankiske Hunde ej Ro,
Til jeg bag Sky, som en ærgerlig Sol,
Skjulte mig for Mameluk og Mogol.
Endelig blev jeg til større end stort,
Det er til den ottomauniske Port:
Asien var med Ægypten for lidt,
Alt under Solen med Rette var mit;
Derfor, med Stambul, som i et Minut
Landene tog jeg til Donav og Prnth.
Hundene sige, jeg Styrke og Mod
Drak, som en Trold, kun af Menneske-Blod.
Lad dem ad Maanen kun længe nok go!
·Mahomeds Bad er den hojrode So;
Og at min Visdom ej noksom er prist,
Det har Kossova med Varna bevist.
Ærgrelse nok vel as Rus og Polak,
Ungrer, og hele det frankiske Pak,
Dojet jeg har mange Hundrede Aar,
Blev dog ej bindegal, før end—·»i Gaar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
