Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Hvad der ej er vant til Tugt,
Naar det skubbes, gjwrne stritter,
Saa kun langsomt jeg fik Bugt
Med Etrusker og Samniter,
Var i Alexanders Tid
End dermed kun godt paa Glid.
Kostbart er det første Skridt,
Farligt var for mig det andet;
Thi jeg kommen var saa vidt,
At jeg maatte over Vandet;
Og i Vejen laa en Blok,
Som var uforskammet nok.
Det var en forgiftig Ting ,
Middel-Havets store Drage,
Glat som Aalen, snu i Spring,
Kort og godt, det var Kartage,
Som med punisk Krcemmer-Aand
Fristede min Kæmpe-Haand.
Dog skjønt Hannibal mig faldt
Plllmp med Døren ind i Huset,
Jeg til sidst dog strøde Salt,
Hvor Kartago laa i Gruset;
Snildt jeg fanged Reev med Rcev,
Edderkop i Spindelvæv.
Da den rette Lige-Vægt
Grækerne ej kunde ramme,
Tog jeg i min Vare-Tægt
Deres Stæder med det samme;
Fik, for Ømhed vel bekjendt,
Riger og ved Testament.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
