Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Krigskorrespondancen som kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Af en krigskorrespondems oplevelser.
var snarere heldigt, eftersom de da kunde dele
slagmarken mellem sig og saaledes saa meget nøi
agtigere iagttage og beskrive slagets gang. Under
de fem dages kamp foran Plevna var der tre af os
— Mac Gahan, Jackson og jeg — som iagttog denne
store batalje, og hvis Millet kunde bleven hentet
tidsnok fra Dobrutscha, vilde han have funnet nok
af oppaver saavel for sin skarpe indsigt som sin
glimrende, beskrivende evne. Som det var, havde
vi virkelig en fjerde kollega foran Plevna i den unge
Salusbury som fulgte rumænerne. Her saavelsom
paa de mere udstrakte felter havde hver mand sit
tildelte strøg. Mac Gahan var som sædvanlig med
den tapre Skobeleff yderst paa venstre fløi; og da
Skobeleff blandt de russiske anførere var den mest
paagaaende i kampen, vilde den korrespondent, som
fulgte ham, uden al sammenligning faa størst anled
ning til gribende skildringer, og anledningerne blev
i dette tilfælde udnyttet paa tilsvarende maade. Jeg
havde den centrale del langs Radischevo-kammen og
Jackson saa i største ro paa mordscenerne ligeover
for sig omkring Orivit^a-re^outen, ligegvlciig for de
bomber, som as og til faldt omkring den langagtige
høstak, hvor hans muntre og originale landsmand
Grant i Times for det meste holdt ham med 3el3kad>
og hvorhen Mac Gahan eller hans bud og fra tid
til anden ogsaa jeg bragte manuskript, som skulde
sendes over Donau til telegrafkontoret i Bucharest.
Ikke mindre bydende for krigskorrespondenten
end den grundregel, der befaler ham at ride efter
kanontordenen", er den nødvendighed, at naar han
har faaet at vide eller 3eet noget af interesse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
