Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Den skjønne Maritza fra Tirnova
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Af en krigskorrespondents oplevelser.
grusomt ved en kamp i skogen. Man ser intet andet
end et leilighedsvis skimt af noget mørkt blandt løvet
og de dvi6s rsZskver, der liss 3eededodler dsever sig
opover dette. Hæse raab og skjærende skrig bæres
med vinden ud fra det hemmelighedsfulde neivele
derinde. Saarede msen6 kommer vaklende ud mellem
de mørke stammer og synker sammen eller kravler
videre hen mod ambulancerne.
Til assistance for de først afsendte tropper
kaldtes nu de to bataljoner af Jitomer-regimentet
frem fra sine dækninger i gravene ved St. Nicholas
fortet. De marscnere6e bortover nse3ten langs nsi6e
draget og dækket ved artilleriild gjorde de god frem
gang, for en stund, men blev saa stanset. Bataljo
nerne nav6s ladet to kompanier etter sig som
reserve. Radetsky tog det ene kompagni og førte
det i kampen, og hans stabschef tog det andet. Hele
staben fulgte med den tapre, gamle chef. Jeg tryk
kede Andreiowitschs haand, da han med smil i øinene
og en ci^aret mellem leederne 3taN3s6e et oiedlik
for at bede mig overbringe en hilsen, ifal6 han ikke
kom tilbage.
Og han kom ikke tilbage. Jeg fulgte ham med
øinene, indtil den lille haandfuld forstærkninger traadte
ind i skogen, og jeg ikke kunde 36 dem mere. Men
jitomerne kom ingen vei, hvor tapre de end var, og
deres tab var enorme, ikke mindst hvad officerer
angik. De kom tilbage en god del oprevet, .og ingen
kunde sige mig, hvor Andreiowitsch var falden. Jeg
betænker mig ikke paa at sige, at jeg ønskede af
hjertet, at min stakkers ven var ihjelskudt paa stedet,
for krigsførselen hos russernes modstandere havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
