Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Zorn om den store overtro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAN
156
tyske blad «Die Post», utgit en forkortet folkeutgave under
titelen «Vor fremtid». Det nævnte tyske blad siger i sin an-
meldelse, at den oprindelige og større utgave av boken
«fandt den opmerksomste paaagtelse i politiske og især i
militære kredse».* Det samme blad tilføier, at «verkets store
omfang og derav betingede høiere pris stod iveien for dets
utbredelse som virkelig folkebok. Men en folkebok maatte
det bli». Det tyske blad uthæver denne sidste sætning i
trykken. «Ti ekscellencen Bernhardis hensigt var ikke alene
den at henvise vort folks politisk og militært førende kredse
til ting, som paa dette hold er mere eller mindre gelåufige
(velkjendte) tanker, men. . . at kaste den tanke ut blandt
massen, at vi inden en overskuelig tid vil bli nødt til at
fegte, og at vi derfor med alle mulige midler. . . maa ar-
beide paa for dette tilfældes skyld at bringe alle de av-
gjørende trumfer i vor haand.» Derefter viser det tyske blad
gjennem citater, at general Bernhardis mening er den, at et
opgjør med England efter al sandsynlighet alene kan komme
istand gjennem krig, og det en krig med hele tripelententen.
Hvorledes kan da professor Zorn sige, at «helt til de sid-
ste dage av juli tænkte ingen blandt det tyske folk paa
krig?» Hvorledes kan han paastaa, at det alene er utlandet,
som har tillagt general Bernhardis bok nogen vegt?
Jeg forstaar heller ikke, med hvad ret professor Zorn
stadig taler om, hvad det tyske folk har villet før og under
krigen. Trods al disciplin er jo det tyske folk ingen enhet,
som tænker med én sjæl og én vilje. Her hos os har, saa-
vidt mig bekjendt, ingen beskyldt hovedmassen av det ty-
ske folk for at ha villet denne forfærdelige krig. Heller
ikke har nogen tænkt sig, at enten Nietzsche eller Haeckel
eller Bernhardi repræsenterer hovedmassen av det tyske
folk. Selvfølgelig ikke.
Det tyske folk har ikke yillet krigen. Det vet vi bl. a.
derav, at det tyske arbeiderpartis hovedorgan «Vorwårts»
i de kritiske dage før krigen ikke blev træt av at anklage
østerrikske statsmænd for at bruke fyrstemordet i Serajevo
i Uthævet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
