Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Zorn om den store overtro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
het forestillingen om det, som general Bernhardi kalder
«pligten til krig», naar øieblikket er gunstig. En anden ikke
mindre logisk følge av den samme overtro var den haard-
nakkede motstand, som de ledende statsmænd i Tyskland
reiste mot utviklingen av Haagerdomstolen til et obliga-
torisk rets- og fredsværn for folkene.
Dette var grundtankerne i den nævnte artikel, som ikke
paa noget punkt er blit gjendrevet av professor Zorn. Han
kan ikke benegte, at han selv, den høikonservative
mand, som var den tyske regjerings retsvidenskabelige ut-
sending til begge Haagerkonferanser, har beklaget, at for-
søket paa at oprette en universel voldgiftstraktat strandet
i 1907 paa den tyske regjerings motstand. «I forpost-
kampene om dette spørsmaal dannet Tyskland den nega-
tive pol overfor voldgifts-tankerne.» Saa omtrent lød pro-
fessor Zorns ord, — forut for krigen. En anden berømt
tysk retslærd, professor Schiicking, beretter, at medens den
tyske presse, under indflydelse fra regjeringen, fremstillet
den anden Haagerkonferanse som en stor triumf for det
tyske diplomati, har Zorn i sin oprigtige rapport vist os,
at Tysklands haardnakkede motstand, hvor det gjaldt hele
møtets store hovedspørsmaal, var skyld i, at «diskussionen
endte med en fuldstændig forvirring».
Disse sidste ord er et citat fra professor Zorn. Og pro-
fessor Schiicking tilføier for egen regning, at hvis det paa
den første fredskonferanse, i 1899, gjennem et kompromis
var lyktes saa nogenlunde at skjule motsætningen mellem
Tyskland og de andre stater, var det i 1907, paa det andet
Haagermøte, aabenbart, at det var «en avgrund, som skilte
os (tyskerne) fra de andre folk».
Professor Zorn sier, at han ikke agter at imøtegaa min
artikel i enkeltheter. Men han hævder, at «det tyske folk
har siden 1870 aldrig villet andet end en ærefuld fred, og
det vil den dag idag ikke andet. Helt til de sidste dage av
juli (1914) tænkte ingen blandt det tyske folk paa krig.»
Professor Zorn tilføier: «Vi tænker ikke paa nogetsom-
helst overherredømme av nogen art; vi vil kun leve i ro og
fred og arbeide i vort land.» .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
