Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - England og Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Englands deltagelse i krigen i forbindelse med Franskmæn-
denes heltemot og krigskunst reddet verden, efter al sand-
synlighet for lange tider, muligens for altid.
Ikke mindst maa de nordiske lande være usigelig tak-
nemlige for avvergelsen av et nyt Hansa-vælde, umaadelig
meget mere overmægtig end det gamle. Og venner av den
store og den egte tyske kultur kan glæde sig over, at det
tyske folk er blit forskaanet for den vanskjæbne at gi
Europa-kulturen et knæk.
De mennesker, som sier, at England alene kjæmper for
sine egne interesser, dømmer ut fra en altfor enkel psyko-
logi. Selvfølgelig kjæmper briterne først og fremst av fædre-
landskjærlighet, — for sit eget lands frihet og ret. Alt andet
vilde være daarskap. Men hvem av os er selv saa lavsindet,
at han ikke kan forstaa, at for den, som med den yderste
grad av offervillighet kjæmper for sit fædreland, maa det
være en opmuntring og en støtte at kunne se og føle, at han
derigjennem samtidig kjæmper for alle folks velfærd?
Det er utvilsomt, at mangfoldige englændere hadde
denne følelse, dengang de paa Shakespeares tid hindret de
spanske Habsburgeres monarki i at bli fuldstændig over-
mægtig baade i den gamle og nye verden og lægge de pro-
testantiske folk under militærdespotiets og den ene saliggjø-
rende kirkes voldsherredømme over legemer og sjæle.
Sikkert er det ogsaa, at briterne paa Humes tid var sig
vel bevisst, at de ved at kjæmpe for Storbritannien og dets
forbundsfæller mot Ludvig den fjortendes ærgjerrighet
tjente paa én gang sit eget lands og den europæiske menne-
skehets interesser. Det uttales likefrem av Hume, at Eng-
land kjæmper mot universal-monarkiet og derigjennem for
opretholdelsen av den frie væddekamp mellem Europas
selvstændige stater. Velsignelserne ved en slik kappestrid
fremhæves av denne tænker i den ene avhandling efter den
anden.) Betegnende for hans oprigtighet og frihet for chau-
vinisme er det, at han ikke længere brød sig om at forher-
lige Englands ærefulde stilling som «gquardian of the gene-
1 I avhandlingerne «Of the Rise and Progress of the Arts
and Sciences»; «Of the Jealousy of Trade»; og «Of the Balance
of Power».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
