Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - England og Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
partiets magt saa stor, og fredspartiets magt saa ringe som
i Tyskland.» Denne skribent som altsaa hadde været poli-
tisk publicist i Tysklands hovedstad, hævder: «Tyskland
regjeres nemlig av Prøissen, og Prøissen av junkerne. Ho-
henzollerne er mægiigere end nogen junker, men alle jun-
kerne tilsammen er langt mægtigere end Hohenzollerne. I
de herskende klasser og — hvad der i dette tilfælde er
av langt større betydning — blandt officererne, er det jun-
kerne og junkerne alene som angir tonen. Det prøissiske
herrehus er helt i junkernes magt, og junkerne sitter ogsaa
ved styret i det prøissiske deputeret-kammer, takket være
pengenes magt og valgmaaten. Eftersom det lyktes dem at
vinde tilslutning hos en stor del av jordeierne, især de vel-
havende, og da de indtil for ganske nylig hadde den skik
at drive sine daglønnere og fæstere som stemmekvæg til
valgurnerne, var junkerne meget mægtige endog 1 riksda-
gen, skjønt dennes medlemmer vælges ved almindelig (mand-
lig) stemmeret.»
Dr. Rösemeier utvikler videre at efterat socialdemokra-
terne i 1912 (aaret efter den store krigsrummel med de
heftige anfald paa selve den tyske keiser, som blev beskyldt
for at være altfor fredsvenlig), — efterat socialdemokra-
terne hadde faat valgt 110 medlemmer ind i riksdagen, og
efterat stemmeretten til de forskjellige landdage var blit sta-
dig utvidet i sydtyske stater og kravene paa en demokratisk
reform av den prøisiske stemmeret var blit mere og mere
høilydt, da begyndte junkerne at føle sig utrygge. De saa
at enden paa deres storhetsstid nærmet sig med sterke
skridt. Allerede hadde statsmagterne — sier Dr. Rösemeier
— maattet begynde at beskatte formue og indtægt og ind-
føre arveskat, saaledes som der var gjort i England. Alene
én ting, sier Dr Rösemeier, kunde redde junkerne: «en
frisk og munter krig», som de selv uttrykte sig i sit over-
mod. «Tyskernes skjæbne i selve Tyskland vil bli avgjort
paa Frankrikes slagmarker,» skrev Dr. Paul Liman (hvis
virkelige navn er Saul Lippmann), den bekjendte forfatter
av boken om den tyske kronprins, hvor dennes uvilje mot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
