Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verdenskrigens aarsak og den gamle Nemesis-lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
øie. Det gjaldt én gang for alle at bli færdig med frygten
for den serbiske fare. Derfor tok Donaumonarkiet ikke
imot den glimrende opreisning, Serbien tilbød for dobbelt-
mordet i Serajevo: indrømmelse av alle de ydmygende krav,
med undtagelse av den umulige fordring om at østerrikske
embedsmænd skulde medvirke ved undersøkelserne paa ser-
bisk grund. Dog blev, som Dr. Meyer fremhæver, selv
denne fordring ikke likefrem avslaat. Serbien bad om at det
skulde bli overladt til voldgiftsretten i Haag at avgjøre hvor
vidt en slik medvirkning av den fremmede stats embeds-
mænd kunde gaa. Østerrik-Ungarn kunde, som Dr. Meyer
fremhæver, faat en triumferende opreisning uten at gaa
til den lokale krig. Men Donau-monarkiet foretrak krig.
Thi den gamle hybris elsker at avle en ny.
Men det merkeligste eksempel paa Nemesis-lovens gyl-
| | Mighet ogsaa i nutiden er dog vel dette, at den «altyske»
| ftaktik, som allerede ved krigens begyndelse hadde sat sig
(ET RR
ut over hensynet til folkeret og brudt skreven avtale ved
indbruddet i Belgien, fandt paa det sidste ufeilbarlige mid-
del til at vinde krigen: den «ubegrænsede og hensynsløse»
Ubaat-krig overfor de nøitrale. Ad den vei utæsket man
med velberaad hu Amerikas stolte republik, som ikke læn-
gere skulde faa lov til at sende mere end ett fartøi om
uken over Atlanterhavet. Dette fartøi skulde bemales med
farver, bestemt av Tyskland, og — merkelig nok — ikke
uten likhet med de tyske.
Den gamle hybris elsker at avle en ny, — indtil maalet
tilslut er fuldt, og selv den mest grænseløse uret finder sin
grænse. Fra de oversjøiske lande trues Ubaat-krigens anstif-
tere av en ny Birnams skog, av væbnede mænd og skibe.
* * *
Det kan stundom synes, som om jorden er fuld av uret.
Ingen magt fra oven sees at gripe ind. Men i selve menne-
skenaturen bor guddomsgivne kræfter, som før eller senere
øver justis. Ofte forfærdelig langsomt.
Spørsmaalet er om denne retspleie vil kunne paaskyn-
des og forbedres ved en ny utvikling av menneskelig for-
bund og en ny utfoldelse av mennesketankens magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
