Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
mindre véd dog alle meget godt, at det just er
den Slags Beskjæftigelsen som i vort Samfund give
Anledning til de fleste Ægteskabsbrud.
Min egen Bestyrtelse havde øjensynlig virket
smittende paa dem. Jeg var længe ikke i Stand
til at sige et Ord. Jeg var ligesom en fyldt Flaske,
man har vendt op og ned paa, og hvoraf
Indholdet ikke vil ud, fordi Flasken er altfor fuld. Jeg
vilde have skældt ham ud, have jaget ham paa
Døren; men jeg følte, hvorledes jeg igjen maatte
være elskværdig imod ham. Det var jeg da ogsaa.
Jeg gav det Udseende af, at alt havde mit
fuldkomne Bifald, hvorved jeg lod mig lede af hin
besynderlige Følelse, der flk mig til at være saa
meget desto venligere imod ham, jo pinligere hans
Nærværelse faldt mig. Jeg sagde, at jeg
fuldkommen stolede paa hans Smag, og raadede hende til
at gjøre det samme. Han blev endnu saa længe,
som det absolut var nødvendigt for at udslette
det ubehagelige Indtryk, min pludselige Indtræden
havde gjort, — da jeg, uden at sige noget, stod i
Døren og saa’ paa dem med et forskrækket Ansigt.
Derpaa tog han bort, idet han lod, som om
man nu var kommen overens om, hvad der skulde
spilles næste Gang. Jeg var imidlertid aldeles
overtydet om, at dette Spørgsmaal, i Sammenligning
med, hvad der egentlig interesserede dem, var dem
fuldstændig ligegyldigt.
Jeg ledsagede ham med udsøgt Høflighed lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
