- Project Runeberg -  Kreutzer-Sonaten : en Fortælling /
119

(1890) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

119

en kølig Afsked, uden at forestille ham for min
Hustru ? Men, nej! Ligesom med Forsæt, begyndte
jeg selv at bringe hans Spil paa Tale og sagde, jeg
havde hørt, at han skulde have lagt Fiolinen paa
Hylden. Han svarede, at det var saa langt fra, at
han tværtimod aldrig havde dyrket Musikken ivrigere
end nu, og mindede ved samme Lejlighed om, at
jeg ogsaa en Gang havde spillet lidt. Jeg sagde,
at jeg nu rent havde opgivet det, men at min
Hustru til Gjengjæld spillede udmærket.

Mærkelig nok! Hvis jeg kunde have forudsét,
hvad der senere skete, og straks fra første Færd
af havde indrettet mit Forhold til ham i
Overensstemmelse hermed, kunde vort Forhold aldrig være
blevet anderledes, end som det opstod her ved vor
allerførste Sammenkomst! Der var noget yderst
spændt i dette Forhold. Der blev ikke vekslet et
Ord imellem os, uden at jeg jo tillagde det en
ganske særlig Betydning og mærkede mig det
saaledes, at jeg senere endogsaa kunde huske Tonen,
hvori det var blevet sagt.

Jeg forestillede ham for min Hustru. Talen
faldt straks paa Musik, og han benyttede
øjeblikkelig Lejligheden til at sige, at han altid skulde være
til Tjeneste, naar hun ønskede at spille sammen
med ham. Min Hustru var i den sidste Tid i høj
Grad indtagende; hendes Skjønhed var ligefrem
foruroligende. Han gjorde øjensynlig et godt
Indtryk paa hende. Det glædede hende desuden
derved at faa Lejlighed til at spille Stykker for Klavér

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:21:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kreutzer/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free