- Project Runeberg -  Kreutzer-Sonaten : en Fortælling /
94

(1890) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XVII.

— Saaledes levede vi da. Forholdet imellem
os blev stadig mere og mere fjendtligt, og det gik
til sidst saa vidt, at Fjendskabet ikke mere kom af
Uenighederne, men Uenighederne af Fjendskabet.
Hun kunde sige, hvad hun vilde, saa var jeg dog
i Forvejen af en ånden Mening, og det gik hende
lige saadan med Hensyn til mig. Inden vi havde
været gifte i fire Aar, var det ligesom af sig selv
for begge Parters Vedkommende blevet slaaet fast,
at der ikke kunde være Tale om, hverken at
forstaa hinanden, eller at blive enige med hinanden i
noget som helst. Vi var endog hørt op med at
gjøre os den Ulejlighed at søge at faa tait ud. Og
hvad vi end talte om, især. hvis Børnene vare med
i Spillet, endte det altid med, at hver blev ved sin
Mening. Efter hvad jeg nu husker, vare de
Meninger, jeg den Gang forfægtede, langt fra saa
vigtige for mig, at jeg jo ikke for* den Sags Skyld
gjærne kunde have givet efter; men da hun var af
en anden Mening, vilde dét: at give efter her sige
det samme, som at give efter for hende, og ingen
af os vilde give efter for den anden. Hun har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:21:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kreutzer/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free