Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
lcenge jeg lever, og jeg vil se, om nogen Kosak
tan rive det ud af mit Hjerte. Alt hvad jeg
eier og har, giver jeg fra mig, jeg kaster det
bort for at kunne os for et saaoant Fædreland!"
Et Oieblik stod hun der, som den stjsnneste
Billedssile og stirrede ham ind i Vinene. Men
pludselig brod hun ud i Taarer, og med en
underbar, henrivende Hengivelse en Hengivelse,
som kun en ikke beregnende, storslagen Kuindenatur
er istand til kastede hun sig til hans Bryst
og omslyngede ham med sine hvide, stjsnne Arme.
I dette Oieblik hsrte man fra Gaden for
bitrede Måb, Lyd af og Pauker.
Men Andreas hsrte intet. Han fslte kun, hvor
ledes den varme Aande fra hendes Mund kjcer
tegnede hans Kind, han saa kun, hvorledes
Taarerne vedblev at lsbe ned over hendes An
sigt og hvorledes hendes prægtige Haar havde
virret sig om ham, saaledes at han ncesten var
som indfanget i et stort sort Silkencet.
Pludselig kom Tartarkoinden styrtende ind
i Vcerelset med et Glcedesudbrud.
„Reddet! Reddet!" raabte hun ude af
sig selv. „Vore har trcengt ind i Staden, de
har Vrsd, Korn og endel fangne Saporoger
med stg." Fortryllet af sine Fslelser kyssede
Andreas den stjsnne Mund, der hvilede mod
hans Kind, og denne blev ilke uden et gjen«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
