- Project Runeberg -  Kort Oversigt over den nyere Filosofis Historie /
88

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Nyere Problembehandlinger - b. Tilværelsesproblemet - c. Erkendelsesproblemet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Analysens Vej. Kun ad Analogiens Vej kunne vi faa en positiv
Bestemmelse af disse Begreber. Lotze er enig med Leibniz
i, at al Metafysik beror paa Analogi. Idet han gaar ud fra, at
Tilværelsen i sig selv enten maa opfattes i Analogi med det
Materielle eller med det Aandelige, hævder han, at denne
sidste Analogi er den eneste mulige, fordi det Aandelige er
os umiddelbart givet i vor egen Natur, medens vi kun kende
det Materielle, vort eget Legeme og vor egen Hjerne
indbefattede, som Objekt. Vort Legeme er kun den Del af
Omverdenen, der er os nærmest. Tilværelsens Elementer og den
Ursubstans, der lægger sig for Dagen i denne Vexelvirkning,
maa da tænkes som besjælede i forskellige Grader. Kun paa
denne Maade faa vi en forstandig Verdensanskuelse.

Forholdet mellem Sjæl og Legeme frembyder for Lotze
ingen Vanskelighed, da de, ifølge hans metafysiske Idealisme,
bestaa af ensartede Elementer. (Se nærmere om hans
Standpunkt i denne Henseende Psykologi II 8 c).

c. Erkendelsesproblemet.



Henimod Slutningen af det nittende Aarhundrede banede
den Indsigt sig Vej, at baade den romantiske og den
positivistiske Reaktion mod Kant’s kritiske Filosofi var gaaet for vidt.
Den kritiske Retning var i Aarhundredets Løb ikke
forsvunden, men den blev nu af større Betydning, og man fordybede
sig igen med Iver i Kant’s Skrifter. I Tyskland har især
Albert Lange banet Vej for den saakaldte Nykriticisme
eller Nykantianisme. I Frankrig staar Charles Renouvier
(1815—1903) som den energiske Fornyer af den kritiske
Filosofi.

Kant’s Opgave havde været at finde de Grundbegreber og
de Forudsætninger, paa hvilke en videnskabelig Forstaaelse
af Tilværelsen beror. I en vis Forstand kan man sige, at
disse Grundbegreber og Forudsætninger ere de Midler, ved
hvis Hjælp vi kunne naa det Maal, vor intellektuelle Interesse
lader os stræbe efter. Men Grundbegreberne (Rum, Tid,
Størrelse, Kausalitet) vare for Kant tillige Udtryk for den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:15:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kortfil/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free