Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Romantikens Filosofi - b. Schopenhauer, Kierkegaard og Feuerbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
b. Schopenhauer, Kierkegaard, Feuerbach. 69
Sorg var Begyndelsen til Filosofien, søgte han at hæve sig
ved Tankearbejde og ved kunstnerisk Skuen.
Schopenhauer protesterer imod, at Fichte, Schelling og
Hegel skulde være Kants rette Efterfølgere, og at den kritiske
Filosofi skulde være et tilbagelagt Stadium. I første Bog af
sit Hovedværk (Die Welt als Wille und Vorstellung, første
Del 1819, andet Bind 1844) fremstiller han en Erkendelses
teori, der slutter sig nær til Kants. Han er da klar over, at
Erkendelsen (die Vorstellung) ikke kan lære os Tilværelsens
Inderste (das Ding an sich) at kende; men han mener at
have fundet en anden Vej til Gaadens Løsning. Vi høre jo
selv med til Tilværelsen; denne rører sig i vort eget Indre.
Og nu rører der sig, langt dybere nede end al Erkendelse
(Vorstellung) en Tragten og Higen, en Selvopholdelsestrang,
der kundgør sig i al vor Lyst og Ulyst, i Haab og Frygt, i
Kærlighed og Had, - - en Villie, der udgør vort inderste Væ
sen, Urfænomenet i os. Alle Forestillinger ere fra først af
denne Villies Tjenere. Hvad der er Urfænomenet i os, maa
— mener Schopenhauer – ogsaa være Urfænomenet i Til
værelsen idethele; ved det Inderste i os forståa vi det Inderste
i Verden. Saaledes gør han Overgangen fra Erkendelsesteori
til Metafysik ved Hjælp af en Analogi, hvis Berettigelse han
i sin romantiske Stemning ikke tvivler om. — Overfor den
Vægt, Hegel lagde paa Tankelivet, var det af stor Betydning,
at Villieslivet blev fremhævet paa saa energisk, og i det En
kelte ofte saa genial Maade. En Voluntarisme blev her stillet
overfor Intellektualismen. Allerede Fichte, af hvem Schopen
hauer er paavirket, havde jo iøvrigt givet Villien en fremher
skende Plads i sin Filosofi.
Spørges, hvad Villien gaar ud paa, svarer Schopenhauer:
paa at existere for Existensens egen Skyld; den er en Villie
til Livet (Wille zum Leben). Der gives her ikke mere noget
Hvorfor. Sætningen om den tilstrækkelige Grund gælder kun
for Erkendelsen (Vorstellung), ikke for Villien. Naturens mang
foldige Former og Kræfter i deres indbyrdes Brydning og
Kamp, de stedse fornyede Bevægelsesprocesser og den stadige
Uro i Verden vidne om den blinde Selvopholdelsestrangs al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
