Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Opplysningsfilosofien - 1. Voltaire, Holbach og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Frankrig og Tyskland. 47
til Erkendelsen og Villien, altsaa til Sammenlignen og Fore
trækken — ganske særligt har Karakteren af Umiddelbarhed,
Enhed og Fylde, saa han Menneskets inderste Væsen og Værd
udtrykt i den, og det skyldes især ham, at den nu bliver be
tragtet som en selvstændig Side af Sjælelivet.
Den uforsonlige Modsætning mellem Natur og Kultur, som
Rousseau hævdede i sine første Skrifter (især Discours sur
Vorigine et les fondements de Vinégalité parmi les hommes,
1755), blev, efterhaanden som hans Tanker uddybedes og
klaredes, afløst af en relativ Modsætning. I sine senere Skrif
ter (Émile og Contrat social, 1762) skeiner han mellem en
naturlig og en unaturlig Kultur. Kultur bestaar i Kræfternes
Udvikling, og en Kultur er naturlig, naar den svarer til det Ud
viklingstrin, paa hvilket Mennesket staar, saa at Selvvirksomhed
bliver mulig og Livets samlede Kraft ikke kommer til at lide
under Arbejdets Deling. Hvad Rousseau protesterede mod,
var, at det, Samtiden priste som Kultur, skulde betegne et
übetinget Fremskridt, og dernæst, at Kulturen uden videre
skulde kunne overføres fra et Folk til et andet. Baade paa
det pædagogiske, det religiøse og det sociale Omraade hævder
han den uvilkaarlige Livsudfoldelse som det ene Fornødne.
— Al Paavirkning udefra skal kun tjene til at fremlokke det
Ejendommelige hos hver Enkelt; Opdragelsen skal faa Barnet
til at udvikle sine Evner paa egen Haand og har især Be
tydning ved at holde Hindringer borte. Barnealderen er en
selvstændig Livsperiode og maa ikke blot behandles som
Middel eller Forberedelse for den voxne Alder. — I religiøs
Henseende stemmer Rousseau overens med Voltaire, hvad
Forestillingerne angaar. Han tror paa en god Gud, der dog
ikke er almægtig, da det Onde i Verden kun kan forklares
af den Modstand, Materien gør mod den guddommelige Vir
ken. Dog gør han ikke blot Front mod Materialismen, men
ogsaa mod Voltaire. Han følte en stor Antipati mod Voltaires
Standpunkt, der havde en rent forstandsmæssig Karakter. For
ham selv havde Religionen sin Rod i Følelseslivet. Trangen
til Selvudfoldelse kan være saa stor, at den søger ud over
enhver Grænse og kun finder Hvile i en uendelig Genstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
