Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Opplysningsfilosofien - 1. Voltaire, Holbach og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 IV. 1. Oplysningsfilosoflen:
Løsning af Tankens og Livets Problemer, saa at hvad der
ikke stemmede med dem, maatte omstyrtes. I Tyskland for
enede Eftervirkningen af Leibniz’ Filosofi sig med Lockes
Indflydelse til at frembringe en Populærfilosofi, der foretog
en Udrensning af de overleverede Forestillinger. Men baade
i Frankrig og i Tyskland optraadte Mænd, der hverken til
fredsstilledes ved den nye Oplysning eller ved den gamle
Overlevering, fordi deres Blik var rettet mod dybere liggende
Livsbetingelser. Saadanne Mænd vare Rousseau i Frankrig og
Lessing i Tyskland.
1. Ved et Besøg i England lærte Voltaire (1694—1778)
engelske Forhold og engelske Tanker at kende. Af hans
Lettres sur les Ånglais (1733, brændt 1734) lærte Frankrig
Locke’s og Newton’s Tanker, saavel som engelske religiøse,
literære og politiske Forhold at kende. Voltaires digteriske
Virksomhed og hans utrættelige Arbejde for Tolerance og
Retfærdighed tilhører Literatur- og Kulturhistorien. Her skal
kun anføres hans vigtigste filosofiske Værker: Dictionnaire
philosophique portatif (1764, brændt næste Aar) og Le phi
losophe ignorant (1766). Snart med Grunde, snart med Haan
og Spot, snart med dyb Indignation bekæmpede han Fordom
me og aandelig og legemlig Undertrykkelse. Sine Grunde
hentede han fra -Locke’s Lære om alle Forestillingers Ud
spring af Erfaringen og fra Newton’s Lære om den lovmæs
sige Orden i Naturen, og kritiserede ud fra dem Kirkens
Lære. Hans eget religiøse Standpunkt var den saakaldte na
turlige Religions (smlg. Herbert af Cherbury). Han ansaa den
Religion for den bedste, der indeholder megen Moral og faa
Dogmer. Fornuften kan ud fra Hensigtsmæssigheden i Naturen
bevise Guds Tilværelse, men ender iøvrigt i uløselige Pro
blemer; vi vide hverken, hvad Materien er, eller hvad Sjælen
er. Gud har givet os Fornuften til at lede os i vor Handlen,
ikke til at trænge ind i Tingenes Væsen Hvad der ligger ud
over den naturlige Religion, skyldes Dumhed eller Bedrag;
Dumheden gør Begyndelsen, og Bedraget tåger den saa i sin
Tjeneste. Dannede Folk behøver ingen anden Religion end
den naturlige; de Andre maa helst blive ved at gaa i Messe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
