Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den nyere Filosofis Tilbliven - 2. Det nye Verdensbillede - 3. Den nye Videnskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 I. Den nyere Filosofis Tilbliven:
sen, der ligger til Grund for Alt, men for hvilket ingen po
sitiv Tankebestemmelse kan findes, maa alle disse Modsæt
ninger falde bort. Guddommen kan ikke have sit Sæde i
Himlen", da jo Modsætningen mellem Himmel og Jord ikke
gælder, men ethvert Punkt kan ses baade som Midtpunkt og
som Grænsepunkt. Den virker i vort Inderste, i vor Stræben
efter Selvhævdelse; den er Sjælen i vor Sjæl, som den er
Sjælen i den hele Natur, og gennem Rummet bringer den alt
Existerende i Vexelvirkning. Men den æres bedre ved Taus
hed end ved Tale.
Brunos. Etik staar i nøje Sammenhæng med hans Verdens
anskuelse. Blandt Dyderne stiller han Sandhedskærlighed og
Arbejdsiver i første Linie. Intet Maal kan være det sidste,
men ethvert Maal føder ny Stræben. Hvor der er vakt en
heroisk Begejstring (furore eroico), lader Mennesket sig ikke
afskrække fra at stræbe efter et højt Maal, fordi der er Smerte
og Fare forbundne dermed; de ere kun Onder for den sanse
lige Betragtning. Jo højere Maalet er, des større Smerte er
mulig. Men det heroiske Menneske glæder sig, naar den ædle
Ild er optændt i det, selvom Maalet ikke skulde naas.
3. Den nye Videnskab.
Kampen om det nye Verdensbilledes Gyldighed kunde kun
føres til Ende, naar det kunde godtgøres som en nødvendig
Følge af fysiske Naturlove. Dette skete ved Isaac Newtons
Paavisning af Tyngden som Verdenslov (1687). Men Forud
sætning herfor var igen en ny videnskabelig Metode; det er
en saadan, den nyere Naturvidenskab skylder sin Tilblivelse.
Istedetfor Spekulation og Konstruktion paa den ene Side og
blot Opsamling af lagttagelser paa den anden Side traadte nu
nøjagtig Maaling, kvantitativ Bestemmelse af Fænomenerne og,
paa Grundlag deraf, streng Beregning og Slutten, hvis Resul
tater igen kunde bekræftes ved nye maalelige Fænomener.
Den moderne Naturvidenskab blev til ved en saadan Vexel
virkning mellem Induktion og Deduktion, lagttagelse og mate
matisk Beregning. Det er Kepler og Galilei, Indførelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
