Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning. De filosofiske Problemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Indledning:
Erkendelses Gyldighed. Erkendelse er menneskelig Aandsvirk
somhed, et Arbejde, vi foretage med vore aandelige Kræfter
og efter Lovene for disse Kræfters Virksomhed; hvorvidt ere
vi da berettigede til at tillægge dens Resultater Gyldighed ud
over vor egen Aand? Hvori bestaar Erkendelsens Sandhed? —
Den formelle Logik viser, hvorledes vi maa tænke for at være
i Overensstemmelse med os selv, være konsekvente. Men det
egentlige Erkendelsesproblem opstaar først, naar vi spørge,
hvilken Betydning den Orden og Sammenhæng, vi tilveje
bringe mellem vore Tanker, har for de Emner, vi ikke selv
frembringe, - - for Tilværelsen, der er mere omfattende end
vor Tænken. Erkendelsesteorien (Logik i videre Betydning)
bliver derfor ikke staaende ved den formelle Konsekvens eller
Systematik, men opkaster Spørgsmaalet om selve denne Kon
sekvens’ reale Betydning.
3. Et analogt Spørgsmaal opkaster Vurderingsproblemet (det
etisk-religiøse Problem) med Hensyn til vore Følelses- og
Villiesytringer. Vi bedømme eller vurdere menneskelige Hand
linger (vore egne og andres) og menneskelige Samfundsfor
hold og kalde dem fuldkomne eller ufuldkomne, gode eller
onde, ædle eller lave. Hvilken Maalestok have vi for saadan
Vurdering? Er det muligt at begrunde en fast og almengyldig
Maalestok og at gennemføre den med Konsekvens? Det er
Etikens Opgave at drøfte disse Spørgsmaal. Men vi vurdere
ogsaa Tilværelsen idethele efter det Forhold, i hvilket den
viser sig at staa til vor etiske Maalestok, til vore Idealer, vore
højeste Værdier. Viser Tingenes Gang i Naturen og i Histo
rien sig gunstig eller ugunstig, fremmende eller hæmmende
for vore etiske Idealer? Paa Besvarelsen af dette Spørgsmaal
beror den religiøse Opfattelse- (i Ordets videste Betydning).
Det er Religionsfilosofiens Opgave at drøfte de etiske Idea
lers Forhold til Erfaringen, ligesom det er Erkendelsesteoriens
Opgave at undersøge vore logiske Idealers Forhold til Erfa
ringen.
4. Endeligt kan der spørges om Beskaffenheden af den Til
værelse, af hvilken det tænkende, følende og villende Væsen
kun er et enkelt Led. Derved stilles Tilværelsesproblemet (det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
