Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Rektoren var gaaet hen imod ham
og stod nu med Haanden paa hans
Skulder.
„Troer Du mig da ikke, at uden
man tøjler sine Drifter —?"
Holst havde drejet Hovedet halvt
om mod Vinduet; dér udenfor gik
Rektorens unge Frue med 2 Børn ved
Haanden og en in — mente, tydeligt
in mente.
Og hans Smil voksede.
„Men hvorfor smiler Du dog?"
begyndte Rektoren, men hans Blik, der
ogsaa et Moment med Velbehag havde
dvælet ved Genrebilledet udenfor, mødtes
nu med Holst’s og der kom en usikker
Flakken deri.
Saa saå han et Sekund arrigt ud
paa Børnene, der i deres Uskyldighed
lo og gjorde glade Tegn ind til Faderen,
og paa Fruen, der kælent kyssede paa
Fingeren — og han sagde med Værdighed
i Stemmen:
„Min kære Ven — dette er kun
Guds Bud. der opfyldes."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
