Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
som jeg aldrig har ejet, og som maaske ogsaa svigter Jer,
Magten til at forsage.... Jeg indser det nu tyde-
ligere end før.·.. Og den Skygge, som endnu i min
sidste Stund gjorde mig-tvivlraadig, alt det føler jeg
nu var kun Løgn og Bedrageri!. . . . J vil ogsaa snart
erfare, Sten, at et ædlere Hjerte end ·Nils Stures ban-
ker der ikke i nogen Ridders Bryst. . . .
Kongen tav, som om han trængte til at samle Kræf-
terne for at faae udtalt, hvad han yderligere havde at sige,
men hans Blik vandrede fra Sten til Kansleren og fra
denne tilbage til Sten igjen.
Alle de Tilstedeværende følte dybt Ojeblikkets Høj-
tidelighed, og gamle Clas Lang, som ikke var i Stand
til at lægge Baand paa sine Følelser, hulkede højt.
Kongen hørte det og vinkede den gamle Mand hen
til sig. Clas Langs Haand rystede heftig, da han rakte
sin døende Herre den, og han faldt paa Knæ ved Sengen
og lænede sit Hoved mod Kongens Haand.
— Tak, tak, kjære Ven, for Eders trofaste Ven-
skab! stammede denne smilende. Vi sees atter iGuds Rige!
Derefter rakte han enhver af Raadsherrerne sin
Haand og lagde dem ret indtrængende Sverigs Vel paa
Hjerte. Tilsidst henvendte han sig satter til Sten og
sagde:
— Mellem Eder og mig har der aldrig været det
mindste Spor af Kulde.... Saa langt jeg kan huske
tilbage, ser jeg Eder staa sikkert ved min Side, saa vel da
Kongekronens Glands omstraalede mit Hoved, som da
denne Glands svandt og Mørket indtraadte, medens
Erkebispens Stav udstrakte-S over Sverigs Land... Hav
hjertelig Tak derfor, Sten.. .. og bring min sidste Hil-
sen til Nils Sture og bed ham tilgive mig.... ak, J
veed ikke, hvor haardt jeg har forbrudt mig mod ham!
Han staar ligesom i en Helgenglorie for mit bri-
stende Gje, medens kun Mørke omgiver mig selv . .. Ved
for mig alle J, som har et Hjerte for Mandens Nød og
Mandens Kampe!
Kongen tav atter og lukkede Øjnene. Maaske blæn-
dedes hans Blik af det Lys, som nu paa Livets Grændse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
