- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
472

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

472

stod allerede i Vestergotland, da han fik Underretning om
sine Venners Nederlag og Flugt, og han maatte kort
derefter selv trække sig tilbage og endnu engang se sine
Forhaabninger om Sverigs Kongekrone sknssede. Sten
Stnre kom dragende imod ham, medens Nils rensede
Värend fra Fjender, og begge havde Lykken med sig.
Den danske Konge led et stort Tab og maatte haardt
saaret flygte tilbage til sit Land-

Nils Sture drog fra Värend til Kalmar, som han
begyndte at belejre« Men han fik da Underretning om,
at Erik Karlsson med en Flaade, til hvis Udrustning
Kong Kristian havde ydet ham Understøttelse, var paa
Vejen til Stockholm, og dette bevægede Nils til at for-
lade Kalmar og ile til Hovedstaden

Saaledes stode Sagerne, da Sigge en Aftenstund
traadte ind til sin Herre, som sad i Varnhems Kloster-
sal med Visen om Jomfru Solfager i Haanden. Hen-
snnken i Tanker drømte han sig ind i den Verden, hvor
hans Jngeborg nu levede, og hvorfra hun syntes at til-
smile ham ——— et Sorgens og Dødens Smil, thi blandt
de Levendes Tal befandt hun sig ikke mere, det vidste
han veL

Naar han havde en Stunds Frihed fra alvorlige
Forretninger, sremtog han denne Vise, som han havde
skaffet sig for Jugeborgs Skyld, og som skulde være Pri-
sen for at vinde hendes Hjerte. Han sad da og drømte om
hende, som vinkede ham til sig i et skjønnere Land,
hvor Jordelivets Blændværk tabte sit Herredømme over
Menneskene

— Undskyld, Herre, sagde Sigge, idet han traadte
frem med en Frihed og Fortrolighed, hvortil hans For-
hold til Ridderen berettigede ham, undskyld at jeg gjør
Eder Ulejlighed, men jeg vilde gjerne bede om Tilladelse
til at besøge min Moder.

— Eders Moder. udbrød Sten i en Tone, der
viste, hvor stærkt Indtryk Mindet om den lille O gjorde
paa hanr.

—- Ja, Herre-. Jeg plejer, som J veed, at besøge
hende engang imellem, men nn har jeg ikke sat min Fod i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free