Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.xv1. « OmBnnden iSeeii. 579
« De rorlige Skielsiske ere mange, ligesaa vel som de urorlige. Den der
havde baade Lyst og Leilighed at give agt derpaa, vilde af begge Dele finde mange
synderlige Arter. De Snegle der bære deres Huse paa Ryggen ere allevegne be-
kjendte, de kan krybe frem og tilbage, paa Bunden og Stene ,· ligesom de der sidde
paa Træeriie»paa Laiidete Andre Skieslle, saasin baade Østers, Mnklinger og
flere Slags, kan aabne sit Skall, eller gabe op og lukke sig. Eeii Deel as disse
der ligge lose paa Bunden , kan trekke sig frem , da Skallen gaber op, den itide-
lukte Snegelskyder sig frem og i Sande-i slæber sig forc. Dette er saa ganske be-
’kiendt om Perleskaller saavel fra sremmedeSteder som fra Ros-ege. Veien som
saadan en Skall gaaer erikke lang, men den vises saa tydelig i Sandet hvor den
har gaaet, at det uden Umagfalder i Øinene J S-oen, ia saa got som i Flod-
maalet, findes et Slags asiange Skiel, der ere meget liig Perleskallen af Skab-
ning, Længde og Storelse. Disse gaae ligeledes frem i Sandet, ja jeg er villig
at troe, at Østers, der ikke sidde ved Stene, og Mnßlinger, naar de ere lofe og
skildte fra Tangk Stene eller hverandre, ligeledes kunde trekke sig lidt frem.
Alle disse Slags Skielsiske ere en sæt begierlig Fode for andre Fiske. Na-
turen haver og været dem saa gunstig , at siden de ikke kan flygte, ere de forsynede
med dehaardeSkalle. Andre Slags have vel lsloIereSkalle, menTakker og Spidse
der bevare dem , saa de ere ikke gode at bide paa; dog ere der de Slags Fiske, der
tygge og bide Skallene i Stykker. Deii Fisk som i Norge kaldes Stenbid erjnst
af dette Slag , den har mange Rader Tænder iMuiiden, ja endog Tænder paa
sin Tunge, den bider i Steen og hvad der er haardt, hvoraf den har faaet sit
Navn i Norge. Mußlinger tygger· den med Skall og alt , og der forsikkres, at
den knækker de haardeste Østerskaller,«ihvorvel dette sidste synes noget meget.
Dog er det ikke tirimeligere, end at visse Kreature paa Landet kan tygge de haar-
deste Been. Nogle smaae Orme kan endog gnave den haarde Steen, og giore sig
ligesom Veie deri. Den der har seet Fisken , og især hvor bidende den er naar den
lever, nodes at troe meget oin den. Til Skielsisk Slegten kan og regnes Hum-
mere, Krabber og Ræger, hvilke have deres Skaller, men tillige et Slags Fle-
dre at roe med i Vandet , saa at i hvorvel de løbe og opholde sig est paa Bun-
den, kan de dog svonime op i Vandet. Foruden Skielfisk, opholeex og paa Buii-
den allene adskillige andre Kreature. Korsfisk er bekieiidt, thi den faaes underti-
den iGari1- ligeledes den som nogle troe Krakken bliver af, hvilken er dog allene
et Slags Korsstsk, der i Steden for at blive en flydende Øe, eller en halv Fier-
ding stor, bliver neppe stortstorre end en Haand, saa alt det Snak«om— Krakkeii
er kuii en raae Fabel. · s - ·- "
Det tredie Slags Kreature i Soeii ere Fiskene· Disse have Finner og
Fiedre ligesom Vinger, hvormed de flyve om-iSoen. Skulle de lignes med Kien-
kucc paa Landet, maatte det helst være med Fugle, thi de flyve i det Element , de
leve ligesom Fiiglenei Luften. s»Til det-Slag henhører alle Bekjendte, og vel mange Ube-
kiendte, fra svalsiske af, indtil de mindste Smaae, som iNorge kaldes Aad.
Jblaiit Fiske ere nogle ligesom Rovdyr, og Glubende, der soge at rede andre. J
friske Skeer ere Giedder bekiendte for glnbske Dyr iblant andre Fiske. J det
Dddd 2 «" latinske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
