Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 Om Notges Fiorda Cap-. Xv.
forste Mening kan med ingen Vished bevises , ihvorvel mange troe den , –ja end og
antage det til et Bevis paa Verdens Nyehed og Forgiængelighed, da Elementene
selv naturligvis forgaae. Om Grundene Vext kan derimod med Erfarenhed mere
siges. Det er bevisligt, at mangeTing blive til Steen, og der er neppe et Na-
turalkammer, hvor jo kan fremvises Snekker, Skielsiste, Becnrade- og adskillige
saadanne Ting, enten midt inde i en Steen , eller og virkeligen hlevne·til Steen.
Derover er det antaget, at en, flydende Materie kan hærdes til Steen. Videre vil
Erfarenhed bekræfte at Stene vore. Bergsolk vil med Bevis paastaae, at detkan
skee inden fra , og at deres Berghaller vides med Tiden ud, saa at Rummet der-
imellem bliver trangere. At ellers stenige Ting vore inden fra, vise Coraller, der
vore i Havet; adskillige Coqviller have io en steenhaard Materie: Andre vise med
øiensynlig Erfarenhed atStene vore uden fra, og at det Skov, Sand og Gran,
der legger sig inden paa Stenen veden mellemklebende Materie , der samles af
Regn og Luft , hestes og ligesom limes fast til Stenen, og bliver virkelig Steen. —
Enten nu denne Vert kommer uden eller inde«n fra, er det mueligt at Grun-
den derved kaii forandres og give sig i Veiret. Naar man seer ned paa Bunden,
hvor den er saa nær at den kan sees , og rammer paa Steenbund, kan man see
hvorledes der ligger Steen ved Steen, ligesin de vare fæstede fast tæt ved hinan-
den. Kan det nu settes med viß Erfarenhed at Steen voxer, maae nodvendigen
den ene saaledes trenge den anden hvor de ligge saa tætte i hinanden, at nogle i det
mindste, om ikke alle, maae loftes i Veiret, og dette bliver uden Tvil Aarsagen
til den Forandring der er merket ved de anforte Steder.
J almindelighed kan vel ingen nægte det, som med saa megen Troeveerdig-
hed og fra mange Steder anføres, at Landet udvides. I Østersoen og rundt om
de danskeKyster er det kiendeligt. Jeg vil ikke allene nævne den Forskiel der aarlig
merkes iSkibslobene, og paa alle Grunde iCattegatz men der er i JyllandStet
der, som iMands Minde har ligget under cBand, og ere nu ikke allene t-orre, men
og nyttige til Jordebrug. Fra Sverige haves mange Efterretninger, og det er
bekjendt, at mange brave og lærde Mænd der ere falden paa den Tanke, atVandet
maa nodvendigen formindskes.
Naar jeg skal sige min Mening, troer"jeg, at der er ikke den Aarsag til Forandrin-
geti paa etSted som paa etandet. At Landet voxer i Jylland paa dets vstre Side, og
Grunden kommer nærmereiCattegat, siges at være oiensynlig Der merkes det helst
vedSandbund, og Forandriiigen ved Jylland haver neppe nogen anden Aarsag end den
som seesialle—FiordeiNorge, at demange Elve nedfsore aarligen en stor Deel Sand,
Leer ogMudder,der nedvendigen maaefylde op. Strømmen driver dette gierne nær-
mest ind cilLandet, hvor det fæster sig og kan ligge iRoe, efterdi der er meer strøm-
stilt- Af saadant Leer og Sand nedkommer i sær i Østersoen en saa stor Mængde
af omliggende Lande, at det kan der ingeii Under være om Dybet bliver aarlig
mindre.
At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
