Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——A— » » !
540 Om Havsidein -cap.X111.
meget. Jeg veed ikke om dette kunde være Aarsag til, at enDeel har anseer Chri-
stianeftettd Stifc for den beste Egn i Norge, hvilket ogsaa Hybner har fulgt i
sit Stats Lericon Visse Egne ere her bedre end paa andreSteder ved Havfideitz
dog vil vel ingen Egii i Christianssands Stift ligne de beste i Christiania eller
visse Egne i Trundhieins Stist Jeg troer heller , at dette er en Gistning som
bygges derpaa, at dette Stist ligger sydligst i Riger. Naar man ellers vil sam-
menligne Havsiden her ogpaa flere Steder Norden for, kunde dette iviß Hert-
seende blive rigtigt; inensFieldbeydcne i Christiansands Stift, vil ikke staaei
Sammenligning med Oplandeiie iChristiania, og allermindst Fiordene med de
der sindes andensteds , da der i hele Christiansands Stift kan neppe regnes mere
end een Fiord, nemlig Fiorden Norden for Stavanger.
Hvor Næring-en her ved Havsiden ikke slaaer aldeles til ved Fiskerie og
Jordebrug, falder her i denne Deel andet Brug, som i scer Lodserie. Det er
bekiendt, at de dueligste og beste Lodse der ere i Norge findes her, da der endog
gaaer saavidt, at Qvindsolkene fare ud og lodse Skibe ind , naar Mandfolkene
ere andensteds. Ligeledes er Leiligheden til Skibsfart ogsaa her god , hvorfore de
fleste duelige Folk ere her befakne Matrosir og Lodsie. Hvor Landet ikke selv
kan udrede saa mange Skibe, eller Fortienesterne synes ikke gode nok, reise de hen-
over til Golland og Enge-aand, hvorhen et stort Tall farer aarlig, naar deres
Qvindfolk eller gamle Folk hiemme dyrke en liden Jortd· Til Svefarten er ial-
mindelighed der Folkes Lyst, thi endog længere fra Havsiden, hvor Landlergdene
ere , hvorfra Soldater skal udtnges, skeer ret ikke seelden, at de løbe over til Hol-
- ·Jgnd»» og lade sig indtegne hvor de kan som Matroser, og mange naar de have tient
ud deres Soldater-Tid, begynde derefter at begive sig til Sves og være Matroser.
, Østen for Ncesset er her en god Deel siorde, dog falde de smaae io nær-
.. mere de ligge Lindesnaes; de største og betydeligste falde langt Øster, ligesom ogsaa
Havsiden der er nesten den beste og taaleligste overalt-. ihvorvel den og der har
mange ringe og uanseelige Forstand Paa den nordlige Side achesset ere nogle
smaae Fiorde Sonden for den store Fiord, der indgaaer imellem Carmen og kjed-
deren; men disse ere nesten kun at ansee som smaae Aaret-, saa at den meste Hav-
stde bestaaer der af Forland, hvoraf det der ligger for Jedderen især er lavt, men
nesten over alt meget stenigt.
Saaledes ere her i denne Strekning nogle gode Steder ved Havet, og naar·
de skal betragtes imod deit ovrige Havside Norden sor, ere de mange og vigtige
baade Østen og Norden for Næsset: derimod ere der faa, som kan svare imod de
gode Fiorde eller Oplandet; nogle faa kaldes taalelige, thi der er Leilighed til Ner-
ring paa adskillige Maader, endskivnt det ikke kan hentes af Landets Frugtbarhed;
nogle ere haarde og ring·e,«hvor der ved Havsiden paa en lang Strekning er ikke et
Hus, men Jndbyggerne maae soges temmelig langt derfra oppe i Landet.
Om anden. « Til den anden Afdeling, kan regnes Landet eller Havsiden fra Carmen
· indtil Nordlandene. Det falder strax ind, at i saa lang Strekning skulde vare
en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
