Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Czp x113 Om Øer og sasts·LandL » » 521·
At ellers mange Øer have deres Begyndelse fra den forste almindelige
Flod, feiler vel ikke. Dog da der har været adskillige andre Floder, soin have og-
saa giort Forandringer paa de Steder hvor de har rammed, ere adskillige Øer vel
endnu yngere, efterdi de paa saadanne Tider ere afrevne fra det faste Land. Nogle
troe, at af den store Flod, der en 3. til 4oo. Aar for Christi Fodsel drev vore Tim-
brer ud af Landet, for at oplede nye Vaaninger, skulde Belcerne være igiennemk
revne og de danske Øer stildte fra det faste Land. Maer i hans bevölkerte Tim-
btien har havt denne Mening: og Micrælius troer at de pommetske Øer endog-
saa paa den Tid vare blevne: schwartzius ihans historia iinium prjtrcjparus
Rugiæ, anfører Rygen som een af de Øer der ikke har sin Oprindelse fra den al-
mindelige Flod , men fra en særdeles og vel helst fra den nysommeldte. Ham an-
fører især dette Artige, at paa en Kant findes nu Land, hvor der as fundne Ankere
og Skibs Redskaber kan sees at det har staaet under Vand: at paa en anden Kant
ligge nu Steder under Vand, hvor tydelige Spor vise at det tilforne har været
Land. Aarsag og Begyndelse til Øer er ikke allene store Floder, men det er be-
kiendt, at ligesom ved JordsFielv Lande og Steder forgaae , opkomme og underti-
den Ger, faa at paa de Steder hvor man tilsorne har feilet uden at merke Land,
er siden fundet store Øer, der iHast ved Jordskielv vare opkomne, saa at hvad
der er taget paa et Sted , kunde komme til gode paa et Andet. Paa nogle Ste-
der grundes Bunden op, og Dynd og Sand samles saalænge, at en Øe opvorer
deraf : paa Andre synker Vandet uformerkt, og efter Haandelt saa, at den Grund
der har ligget under Vandet, opkommer og med Tiden bliver en Øe. ·
Jeg vil anfere her et og andet af Raji physico- theologiske Betragtnin-
ger. J det 5te Capitel om Følgerne efter Syndfloden siger han, at Plato
·anfesrer i sin ijæo, at de ægyptiske Prester havde beretted Solon, Athenienser-
nes Lovgiver, der levede omtrent 600. Aar for Christi Fodsel: at uden for Gibral-
»tar haver i ældgamle Tider ligget en stor Øe, endnu større end Africa og Aften
tilsammen, hvilken hedte2ltlas. Denne var ved et sterktJordskielv og Oversvoms
melse paa een Nat og Dag ganske sat under Vand, hvoraf man kan slutte, at den
nye og gamle Verden har hengt sammen , eller i det mindste ikke været langt fra
hinanden. Der troes i almindelighed, atSicilien har tilforne været landfast med
Jtalien, men ved Oversvommelse er afreven. Ovjdjus har derom et Vers i sin
;Meram. lib. 15. Ligeledes har og Øen Ettbæa, nu Negropont, tilfornhengt
sammen med Græchenlattd, men ved Havets Oversvommelfe er det skildt derfra.
Jndbyggerne paa Ceilon fortelle, at deres Øe har været fast med det andet Land:
Sumatra skal have været landfast med Malacca og hedt det gyldene Chersonesus.
Saavit om Øer der afcchs fm det faste Land. Om nye opkomne Øer siger
samme AutorF historiske Beretninger fortelle og om nye Øer som ere opkomne af
Havet. leius taler otn to saadanne beromte Øer , nemlig Delos og Rhodue,
ligeledes om siere der ere ikke saa betydelige og i senere Tider ere opkomne, nemlig
Anaphe paa denne Side anelos-Nea imellem Lemnos og HellefpontemAlone imel-
lem Lebedos og Trøs, og iblantde rycladiske Øer Theta og Therasia, iden 1 3.5Olymp.
4deAar.· Det-efter 1302laropkomHierceilogihansegenTidThia. DetteVidl’nes-
.» . un prd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
