Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. vl.· Oin det norske Climaxs 369H
s
at agte, at i Nordlandetie, saavel som oppe i Fieldene, hvor kortSommer og lang
Vinter med sterk Frosi og dyb Snee hindre at kunde bringe tilveie Korn-Sted og
deslige, som en plantende Haand skulle arbeide ned, voxer Græß og Jordens egne
Frugter godt, og mere end hvor der er mildere Luft. Det bliver en afgjort Sag-,-
ar ikke sterk Vinter af Snee, ja end ikke Frost der ikke falder paa blot Jord , hin-;
drerFrngtbarhed, naardenkun vil gaae bort i retteTide, og der kan, som i de ode
Oplande, strax folge god Varitie paa; men et blot Land , og et saadant som asfor
meget ustadigt Veir l)iemsog·eo, er det ufrugtbarste. De store vilde Fielde, som
reise for hoiti Veiret, og ere as Naturen ikkiin som en Stormhat og en Hielin till
Forsvar for andre, kan eis selv være saa nyttige og bære gode Frugter; man maae-
dog ansee dem som etchede der luestides ved at være Skjul for Legemet- Den alt
for skarpe Luft. virker her for sterkt. Imidlertid begynder det dog at forbedres saa-
snart det helder noget lidt, og hvor man om Vinteren har havt mange Ames dyb
Snee, haver man om Sommeren godt Græß, ja det som er det artigste, at hvor-·
man om Vinteren har ikkun seet nogle smaae Toppe og Busker"a·t rekkeop af
Sneen, kan man om Sommeren have eti tyk stor Skov, og paa sine Steder neppe
komme frem for Krat, Busker og smaae Elleskov, da man om Vinteren har kiort
over Tvpperne, og neppe seet Tegn dertil. Paa mange af de Steder, hvor Vin-
teren er allerhaardes’t, bærer Landet om Sommeren den beste Sæd. Man kan
her tage Guldbrandsdalen·til Vidne , hvor Kuldeti om Vinteren er saa sterk,
at naar man kommer ud- af en Stue, staaer den iAnstgtet·og Kuldeti begynder
at stramme Haven, ja dersom man haver tynde Stromper paa, er det ligesom
Benene skulle pidsket indtil de vænnes til Kulden, og man føler den paa den sæd-
vanlige Macide. Sneen ligger der saa dyb, at naar et Menniste kommer udeti for
Veiett, vil det synke ned,· dog ikke det saa meget som Hesteriie, der synes da at
trænge til Mennisters Hielp for at komme paa Veieii igien: men om Sommeren
staaer paa de Steder Agre og Enge deilige , ja naar man ude ved Soekamen, og’
især ved Havsiden, haver ikkun en ringe Slags Sted af Havre og anden ringe
Grove-, haver man oppe i Guldbrandsdalen og flere Fieldboygder de allerbeste.·
Man har Rug, Byg, og paa sine Steder Hvede og Boghvede, saavel sotn ogsaa
Herr, Hamp, Hamle, ee.
Spørger man om ikke ogsaa dette kunde vore ved Havsiden? kan der nok
svaresJoel ogDanmark anførescilErempelderpaaz dog vil detvære·vanskeligere
og ikke saa let ude paa de Steder i Norge, idet mindste bliver det ikke almindeligt;
da nogle Steder af Naturen ere alt for tørre. De vilde vel hellerikke give faa
gode Varer som Oplandene, hvilket ogsaa en Deel Forsog paa begge Steder fuld-
kommeligen beviser. Al denne Forstiel kommer af Clima, thi i Oplandene ere vel
Fikost og Snee paa sine Tider stor; men den matter ikke Jorden, tvertimod den
varmer og feeder— Derpaa kommer igien Sommerens Varme, der er kraftig og
sterk, saa at den driver Agre og Eng saavel som Træer med saada:1Kraft, atman
maatte andres over at«see daglig Forskiel baade paa Agers og Enges Tilvert3 ja
naar der kommer et mildt Regn om Vaaren, er det mueligt efter en Time at see
Forskiellen, hvilken dog ikkei alt kommer deraf, atSredeii og Græsset saa hastigt
Aaa · voxer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
