Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Om det norske Clima. Cap. v1.
ved Jorden, hvor den er mere blandet med Damper, hvilke have meer Varmehos
sig, og ere beqnemmere til at holde Varmen end den ovrige tyndere Luft. De,
som ere vandte at gaae til Fjelds om Vinteren , ville fortelle, at naar Sneen er
skarpeste nedre iDalene, er den taaleligst tilFields, er vice verke. Imidlertid er
Kuldett ogsaa sterk nok i Dalene i Oplandet, thi Forskjellen, som er kiendelig
imellem de høie Toppe og Dalene, kommer mest an paa Vinden , der er høieste
oppe mest igiennemtreengende. Da derfor et Corps svenske Tropper sros ihiel paa
Tyedals Fjeldet om Vinteren 1719. i Februario, var det mest Sneefald og Vind
som forvildede dem, og forvoldte det. Neden i Dalen staaer vel en Træk afVind
igiennem Dalen, menden er ikke saa kold som paa Fieldet, · "
Ydikjllige Naar Kulden ellers er paa det sterkeste haver man mange Anmerkninger
PulanMderved Det vil vel smage som af enFabel, naar man siger, atØinenefrysesam-
afKUspm men paa en Reisende i den Tid, men det er dog sandt, og har saadan Sammen-
Øinenef2ysaheng: Man haver gierne en Hette over Hovedet , der gaaer ned over Ansigtet og
MUMIL Munden, ved denne Leilighed gaaer Aande op, og, som bekiendt er, legger sig med
en liden Fugtighed i Øien Haarene» Øinene er af Ansigtet næsten deteeneste Sted
som blot er , og derfore mest udsat for Kald-eri. Den Fugtighed af Aanden fryser
i Øienhaaretee, og idet man blinker holder de overste og nnderste Hasar fast, saaat
Øiet vil ikke oplnkkes soreiid mene gnier Rimen ud af Øienhaarenez dog varer det
ikke længe, forend der leggerzsig nye Frost deri igien. ( Dette er en Sandhed som
er ganske rigtig og hender ofte. ·, Man vil ellers foregive, at, dets kan skee at:et. Men-
niske·- som gaaer lystig-Ud iKUldensogbar bleve. Øine, eller- at de for hastig- siydc,
kan tage Skade paa sit Syii og Øie. Dette faaer staae ved-sit Værd; man har
Underretning derom , men ikke saa paalidelig, som man tor debitere for viß.
Der fortelles ogsaa, og man har det anført, at naar enHest i- Kulden ka-
ster siii Ureenlighedsra sig, skal den hoppepaa sildlensken’ Dette er heller ikke ret
stadfæstet,s og de fleste tvivle derom; skeer det, maae det- vare seer sielden , og have
en besynderligBeskasTenhed Saa meget ervistckat desrnsesaa sterkk, gk pekanwsne
fra Marken, hvilket-dog ikke skeer med et Spring, endskiont man ellers- har er
Ordspeog: at der var saadan Kulde, atHestepcerene dandsede paa,Matken. Der-
Spyk fwsck imod er det vissere, atnaar man spotter paa Jorden, er det strax Is, hvilkekspjkke
man allene merkes i Oplandet,— men og nde paa Soen ved Szkebssart,z hvor- altVand«’
som slaaer ind paaDekket kan frpse,g alle Taug»bleve»glasseredez·z og Spsyxtee erjttcc
som Hagl’ hen ad Dekker. « » · - . ·
Husk-en bjsvck ? · Dette er ogsaa vist, at naar man as Uforsigtighed tager med en vaad Fin–
siddende eaager paa et kolerern, sidder Heden tilbage derpaa. Dog maae dette skee saa-le-
koldJMls des at Fingerne ere noget kolde tilforne og- man rykker dem hastig fra-
Jstappe, ; « Paa Opleendingen, som gaaer og arbeider»ndeiKnlden,» er det ikke usæd-
ycckgckquc«vanligt ast see sttappe hengende i Haar«et ved Øienbrynertee, Ja det som er det
ret. meste, at de henge paa deres nogne Bryst, da de ikke er mere frygtsomine for Kiel-
den, end at de gaaer med opkneppede Klæder og blot Bryst hvor Js og Rim hen-
ger i Damerne-» ligesom det kunde være i et Tagskiceg paa et Halme Tag.
Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
