Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.y1. Om detnorske Elima.« · 333
Øinene aabne imod Veiret; desuden blæser al Sneen sammen i store Dhngerj saa·
at paa nogle-Steder erJorden blot, paa andre derimod ligger en stor og uoverkom-r
melig Dynge. For dette Veir er Jndbyggerne der sæt bange og ingen vover sig
ud fra sit Hus. Man har derfore Erempel, at paa en hellig tre Kongers Dag
blev der ikke holdetPreedikken i nogen Kirke paa det ganske Land, thi hverken Præst
ellerTilhorer kunde komme ud for Stue Doren, da dog Landet er næsten at ligne-
med Danmark hvad Reisertte angaaer. J Oplandene gives Sneefog eller Sneedrift,
som fornemmeligen forekommer paa vide Ftelde, hvorfore de og ere farlige at over-
fare noget ude paa Vinteren. Af den Aarsage hiemforeriogsaa Bonderne betids
hvad de«i Fieldet om Sommeren har samlet til deres Ereaturers Underholdning.
Paa Dovresield, hvor den almindelige Vei imellem Christiania og Trundhiem
ligger, maae Reisende undertiden ligge veirfaste iSmerne under eller paa Fiels
det. Dog om det usormodentligt paakommer en Reisende underveis , ere Hestette
saa vel vante, at de med deres Fødder fole Veien, og derpaa strax bringer dem paa
Veien igien om de ere komne deruden for. Denne-Fare kan der endog være der-
ved naar der er falden megen dyb Snee, endskiont der ellers er stilt Veir.— Man
har dog ei alleneste Sneefog naar der tilforne ligger tor og los Snee, og derpaa
kommg Slad, men endog naar en tsor Vind opdriver den forudfaldne lose og
rorre nee. —
I det forrige er talt om adskillige Luftsyn; deriblant maae vel ikke glemmes
Torden og Lynild , for saavidt som Norge har ogsaa Deel deri. Dog falder
her adskilligt at anmerke: Man har veli Rorge Tordenveir, men det er og bekiendt,
at man har det .sielden, naar man vil giore Sammenligning med andre Lande.
Det er en bekiendt Sag deroppe, at der indfalder undertiden et, ja vel flere Aar ,
’ at man neppe hører noget dertil. Saa almindeligt kan det vel ikke rekke i denne
store Stekning , at man jo en og anden Sted i den Tid kan for engang hore den,
men det er ikke mindre end almindeligt, thi der- kan være hele Strekninger
hvor man ikke horer dertil. Til denne Sag er ogsaa lagt Merke, og mange troe
og ville foregive, at der ’folger merkelige Forandringer ved de Tider naar-den ei
høres. Saaledes vil mait næsten over det ganske Norge paastaae, at i de haarde
og kolde Aar fra 1740 til 1743. blev den lidt eller intet horr, saa at om man end
har et Exempel fra en eller andet Sted, har man derimod fra de fleste Steder dette,
at der ei blev merket dertil. Aarsagen som man giver for, at der aldrig var i den
Tid nogen synderlig Varme i Luftm, mett at der var stedse endog idet klareste
Veir ligesom en Rsog om Solen, kan vel ikke i alt være ganske rigtig, thi man
sinder undertiden , at det kan tordne om Vinteren i koldt Veir. Vist nok-er det,
at Luftens Beskaffenhed er Aarsag til Tordenveiret, og Varmen gior meget til, at
de Slags Dunster opstige; dog er det ikke al Aarsagen dertil, efterdi det ogsaa
tordner i de allerkoldeste Lande. Man kan undertiden fornemme iNorge et sterkt
Tordenslag naar det ikke regner, meni Steden for Regn hagler sterkt. Naar saa
skeer, falder der ikke mange Slag, men der hores ikkun 1. 2. a 3- Naar det
tordner oppe til Fields kan det give en kLek Larnt og Rummel ned imellem Fieldene«,
. - t 3 aller-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
