Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. v1. · Oin det norske Clima. 317
ikke er reen samler Havveiret sig og kommer tilbage med storre Kraft.
Bittette indfalder baade naar ondt Veir begynder, da Landvinden blæser forend
Soevindeii kommer, ligeledes siden naar Veiret lurer. Denne Jblaaster falder
gierne om Morgenen udaf Østen eller Nordost, menkommer siden tilbage om Efter-
middagen eller Natten med en sterk Storm lige derimod. .
Af al Vind inde i Fiordene er ingen mere bekiendt end salvinde, eller Faldnde og
som de paa norsk kaldes Kasteflager eller Kastvinde, fordi— de blive ligesom i en Ka-steslager.
Hast kastede paa Vandet. Disse have deres Aarsag fra de hoie Bierge ligesin
Vinden trænger der ned imellem. Naar man roer i de Fiorder som ere trange og
have Fielde paa Siderne- kan der undertiden være næsteii stilt, men førend man
veed deraf, kommer Kastvinden flyvende med Magt og i Hast saaledes, at mange
maae bede for deres Uforsigtighed med Livet, da« der næsteii allevegne hvor»der fal-
der Fiorder ere visse Steder, hvor man enten ikke eller med en stor Forsigtighed
maae feile, men allene bruge Aarene. Naar nu Vinden er saadan at man kan
nytte Seilet, er det alt for stor Fristelse for en træt Soemandat arbeide iii«edHæii-
derne paa den Tid han kunde have det mageli-gere, derover bruge de det ikke alle-
neste, men og behandle det ofte med Skiodesloshed Hvor Fieldene ere kaiitede
og tindede, saa at de have adskillige Toppe og Onke, der har man ikke allene de
meste Kastesiager, men og de sterkeste og farligste , Ythi Vinden som driverLuften
over og imellem Bierget, pakker den sammen ned i Dalen og imellem Jieldene,
hvor den ei saa vel kan udbrede sig som oven til. Naar man nu uden for kan have
bestandig sterkt Veir , har man derimod i disse trange Fiorder undertiden saa godt
som stille, efterdi Fieldene drive Vindeii, men ret derpaa kommer en hastig Flage
fremskydende. Disse trekke ikke altid lige af een Kant eller eet »Streg, men falde
ligesom Spidserne af Biergtoppen vende, eller som Jiidvigeii iLandet, hvor-imel-
lem den er udkommen, strekker, saa at eenFlage falder med en anden paa Siden,
og een næsten imod. Dette kan man tænke giver næsteii etSlagsHvirvelvind paa
Seen. Paa nogle Steder kan den leste Soen og giore Rogflager, der gaae me-
get hoit iVeiret, thi ved det at Fiorden er sniall og trang, gaae der ingen store
Bølger men er smult Vaiid, derfor har Viiiden des mere Magt at opletie det.
For dem som ei har seet saadant Veir , og er ei vant dertil, kan det ikke andet end
iBegyndelsen lade underligt, thi ret som det er næsten stilt paa Vandet og idet
mindste kun maadelig Vind, kan Vandet i en Hast staae i en Nog, ligesom Vin-
- den skulle blæse paa lvs Snee. Hvor Fiordeiie ere noget store og brede der blæser
mere jevnt Veir , iligemaade naar Vinden falder lige ind igieiinem enFiord; men
den Vind som giver mest Kast er den som blæser paa Siderne af Fieldet, eller og
Landvind som staaer ned igiennem Daleriie srii Oplandet. Dette Slags Vind
kan blæse meget skarpe, allerhelst paa en Tid naar den enten skal rense Luften, og
der har været uroligt og langvarigt Havveir , eller og den blæser imod Havvinden,
som staaer uden for, og arbeider paa at trænge ind-.
Endskivnt Fiorderne paa mange Steder kan have det viiidigt nok, allerhelst
de som ere noget brede og store og ligge nær ved Havet, saa pleier der dog iAlmiii-
delighed ikke falde saadan Blæst somszide paii Pavet og ved Hav Siden. Der er
. r 3 det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
