Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Oin det norske. Clima.’ cap V1.-
lighed at Jordeii kan dyrkes, ret langt i denne Strekning, thi ikke alleiie Fin-
niarken, men og det nordligste af Nordlaiidene er usrugtbart. Saa meget er-
dog for vist berettet, at der iTromsoeii skalfi forige Tider have været Kornavling,
men er formedelst et eller andet mißligt Aar mueligen efterladt, hvilket er at beklage-
Nii vorer der intet Korii. I de gamle iiorlke Bestrivelser sindes mange Spor.
efter temmelig Frugtbarhed iNordlandene, og i seer paa Helgeland, hvor der har.
opholdet sig en Deel mægtige Familier. Men den Frugtbarhed har dog ikke været-
uden storAnstod, thi man sinder ogsaa, at deiiiaatte reise Seer efter til Jedderetr
for at kiobe der hvad som feilede, hvilket findes iSærd·eleshed iAsbjdrn sælsbanes .
Historie i Tillægget til snokre srurlefon. Eendee—l har været af denTanke ved det
som er meldet om den Tids Frugtbarhed ide nordligste Lande, atLaiidene have i-
sig selv været bedre, hvilket kan være et Problema, dog ikke vel troelig; thi Lan-
dets Art og Natur er nok uforandret , men Handelen , som da ikke var i saa sterk
Drist, og derfore mindre Flid paa Fiskerieriie anvendtes, giorde,at Landet da med mere
Flid blev dyrket, som sees tydelig paa adskillige Steder iNorge. Saa at den samme
Aarsag synes at gielde her, at nemlig Jndbyggeriie have ikke havt saa stor Lyst til-
Landbruget som andre Hanteringer; ihvorvel jeg kan ikke see , hvad der skulle over-
tale til heller at søge sit Brød paa det farlige-Hav med Fisterie, end paa det trygge
Land med Iordebriig , uden det maatte være den hastige Fangst som strar faaes i
Haaiideii ved Fiskerie, imedens Sæden groer langsomt, saa og at Jordebruget saa
langt Nord oste slaaer feil, men Fiskerierne have hidindtil været visse. Ellers kan-
der siges med Visihed« at dersom man var her saa indtaget as at sette Jorden i.
Stand, som man er i Sverige, kunde vel opstndes endog i denne Strekning nogle
nyttige Steder der bedre kunde lonne Arbeider Om den Strekning, som ligger«
fra Trætte-ere og Notden for maae man ellers tilstaae at det er meget ufrugtbart»
dog finde Rensdyr der sin Fode, og det er bekiendt hvor siskerigt Havet er.
Skzmäug- « Ellers folger nok for en Deel med dettequima storbntiske Sygdomme.»
Syge. Det er bekiendt at i de kolde Lande og underDiord anfores denne Sygdom med
Clima. Asden findes vel iNorgeSporer allevegne, allerhelst hos»dein, der altR
for ofte finde Smag isterkeDrikke,- som synes at være befiinden skadelig imod denne
Syge. Derfor sorteller Henrjcii Elljs, at dahan nied»sit Følge overvintrede i
Hudsons Bay Vinteren imellem ·1746 og 47,-·lod de til Julen hente to Fader-»-
Brændevin, sorat holde sig lystig dermed paa den Tid; men Folgerne dera vare
ulykkelige. Skibssolkene vare for den Tid temmelig sunde, men da de havde drak-·
ket for.iiiegetBræiideviii; bleve de«strar angrebne afSkorbiit, der stedse folger med-
sterk Drik. Men ihvorvel denne Sygdom yttrer sig·allevegne i»Norge, folger den
dog ligesom mest med dette-Clima, hvilket omendskiont det i visse Maader er ikke
det koldeste, saa er der dog baade koldt nok,» og især meget raae Luft.» Der falder’
heller ikke den Leilighed ved Arbeide tit-drive Sygdommen bort , thi somendskiocit»
der kan være Arbeide nok ved at ligge-ude paa Havet at siske, saa er det dog as
det siddende Arbeide, dervel bor noget regnes,» men ikke saa meget soin naar man
rorer sig og er i fuld Bevægelse, eller sont tilFields, hvor Jord dyrkes, Tømmer-
brug drives og Javbyggerne eres altid iBevegelse.s Saavidt soin derforeggxz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
