Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Om det uo-rske Clima; · Czp» v1·
derfore lettere kan opløses og skilles ad. Undertidesn seer man ogsaa onensynligt, at
Damperne trække fig sammen, bliver tyngere og tættere, saa at Skyer og Taage-
paa; en anden Side samles og groer til for Øinene, hvilket skeer- paa den Maade-
naar de overste Damper nedtrykke de underste, som ere meget vandagtige, hvorved
de komme til at samles saa tæt, at de sees som en Damp; og ofte skeer det, at de
derefter kan sees med Øinene som et smaae Regit, da Damperne ere meget vand-
rig—e, og.derfore, naar de samles sammen, ligesom efterVandets Natur lobei hin-
anden, og alt bliver storre, da saadan en Taage , naar den varer noget længe,
ikke-in forandres til en liden tæt Regn, der legger sig paa Klæderne, og de smaae
rund(e· Kugler, som man iBegvndelfen neppe kunde see paa Klæderne det forsie man
kommer ind i Taagem bliver siden alt storee og storre, ligesom nye Kugler lode
sammen i den samme: ligeledes kan ogsaa Taage ofte forandre sig iLufteti selv, · og
blive storre nær hos- for Øinene, hvilket gaaer til paa samme Maade, at den trek-
ker ned af den ovrige Luft og lober sammen.
« Den tredie Slags Taage er Frost Reg, eller som den efter norsk Tale-
maade kaldes Frostgov, hvis Beskaffenk)ed er denne: at den opstiger af Vande·
og Soen i sterk Kulde. Denne Slags Taage falder ofte og saa godtsom paa de
fleste Steder i Norge, ogdet deels fsa ferske Vande,» deels as Seen. Paa en og
andre Steder·ere de ferske Vande af den Beskaffenhed, gemenligelt formedelst deres
Bevegelse, eller af en svovelagtig Gruiid, at de vil aldeles ingen Js legge paa sig,
eller og. lidt og steldenx Hvor- saa er , der givesFrosigov, og man seer over Huller
saa Isen saadatt Frostgov ligesom en- Rog af- en Skorsteen; men hvor der ligger
Js paa. Vande overalt, opstiger ingen kiendelig»Taa—ge. f Med Taagen gaaer det
saa til, at naar Kulden isLuften er sterk, begynder Vandet oven fra at miste sin
Varme, og-. ligesom Vandet alt bliver koldere og koldere, opstiger deraf alle de
varme’ Particler, sont efter deres sædvanlige Mliades faae uden om sig en tynd-
Boblex Jo. sterkere Kulden er, des storre Mængde opstiger og deraf , og des tyk-
kere bliver den deraf opstaaende Reg,» der legger sig ligesom en lav Taage overalt
det Vand som er aabet.. ·Herved— ere adskillige-Omstændigheder— at merke·. Delttie
Tuagse kan ikke sees, naar der ligger Js paa’ et Vand og,Soe,. thi vel opstiger der
en Deel Damper end og af Jseii selv, hvilket ikke allene er bleven beviist med Ex-
perimenter-, men man har daglig Bevis- derpaa hvor Isen falder, da der-sees en
besynderlig Forstiel. efter Aarets og Kuldeiiss Beskaffenhed Ja Js kan undertiden
vrrresaa fast o.gttet, at naar den er tre Finger tyk, kan. den- bære baade Hest og·
Mand; pati andre Tider er den aaben ,( og har allevegne Vand i sig, saa- ae den
er farlig for et Menniske at gaae, om den er heri imod en Spand tyk, i deri Tid er
der meget at opdampe, om Kulden- kommer noget skerkere end den har varet.« Imid-
lertid hindrer dog Isen, at de under og overvcrrende Materier af Varmeti kan ei.
trække Vandbobler op meds sig, da de ligesom afsies i Isen-, og allene trænger op-
saa godt som for sig selv, uden den lille lose ’Deel som i Jsen kan tages med , hvil-
kens er ukjendelig-. Hvor nu derimod et Vand haver en Aabning, at det ikke har
lagt sig , eller en Spreekke hvor der er aabet Vand, der sees Frost Nogen at op-
· stige og holde sig-. Dernest hindres ogsaa denne Frost Damp as Blæst, thisden
: ees
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
