Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286— Om det norske Clima. Cap. vi.
varmere Materier til de koldere. Af denne Materie seer man da Aarsag til alle
Forandringer som følger ved Kuld og Varme. Varmen udvider Luft, Vand og«
alle Ting , fordi der kommer en Materie til, som tager mere Rum hen. Kuld.en
derimod sammenpakker disse mere , efterdi da feiler denne Materie. Naar Herr-
man holder for , at Klarlyed uden Ild kunde give Varme, skulle deraf fluttes, at
han ansaae Klarheden som en særdeles Materie, og at det nogenledes kunde foreenes
paa den Maade med wolikens Mening. Men hvis han derved alleneskulle for-
staae et lume11 uden Varme, falder det ont at fatte. Det er bekiendt at Herr
chhimhaufen har opfangetMaanskin i et concav Speil, da han ved Brandpunt-
ten vel sik klarere, men ei varmere Straaler. Ved Heitmans Mening er ellers
megen Jncommoditet. Arjikoreles og andre have længe sidekt sagt, at Solen ikke
var varm, og mueligen ikke heller lys og skinnende. Meii derved bliver ondtatfatte,
hvorfra dens Lys og varme Straaler skulle komme, uden den kunde forestilles som
en Electriser Kugle , der ved dens Omdreining om dens Axe samlede det Lys og
Varme, der efter visse Forsøg vises at være adspredde iLuftenz men derved maatte
være en anden Ild og Lys, hvorfra dette maatte opsankes. ,
Ved denne nordligste Part af Norge har man ikke alle deUnderretninger om
« Kuldens og VeirmensBeskaffenhed,som vare fornødne og værde at have;manveed al-
lene den store Forskiel som er paa enBrede,ligesom det ligger længere op iLandet og nær-
mere ud til Søen. Mange har giort den Anmerkning, at Forskiel iLængden skulle ogsaa
giore Forskjel iKulden, saa at de Steder som laae længst hen mod Vesten- skulle ogsaa
have allene derfor den sterkesteKulde. Dette søger man at bevise medGronlandsKulde,
sammenlignet med Norges. Det er bekjendt at det fydligste af Gronland ligger
nesten paa eens Hoyde med Bergen i Norge, da dog Kulden kan ikke paa begge
Steder sammenlignes; i sæt er Forskiellen mest paa de nordligste Colonier som sva-
rer imod detNordligste afNorgez saa er og detSydligste af Chili og Hutsons Bav
koldere , end det paa samme Høide i Europa. Denne Sag har vel neppe denne
Beskaffenhed, thi Ost og Vest kan heri intet giørez men Aarsagen maae udledes
andensteds fra, saasom af Veiret, som formedelst besynderlige Land- eller S-oestrek-
ninger ikke falder paa een Maade: af det, at et Sted er beqvemmere at legge Js
paa sig end et andet, hvoraf følger nødvendig Forfkiel mellem hvert Steds Kuld-
af Driv Js som samles i Søen, og hvorfra kolde Partikler meddeles. Her næv-
nes ikke, at Stedet-tie kan ligge høiere op i Luften, hvilket passer sig ikke med Sve-
sidcrne i Norge og Grønland, men vel med Siberien og Morge, naar man hører,
at paa de nordligste Steder deraf er en langt sterkere Kulde, end paa nogen af de
andre. Denne Forskjel kiendes ogsaa strar imellem Soefiden og det faste Land i
Finmarken. Midt her imellem er Fiordene, der ere ikke saa sterkt plagede afVim
terens Kulde som Oplandet; derhave og ikke saa liden Varme, som der falder
længst ude ved Havsidenz hvorfore man ogsaa i Saltens Fogderie, ja end og lidt
længere Norden for, kan dog have nogle Kornverter, som komme til Modenhedz
ikke at tale om Hør til Qvæget, hvilket her kan haves paa mange Stederbaade
godt og nok, ihvorvel det ligger allerede inden for erculus strikket-us, eller den kolde
Stkckninli imod Norden. Man kan ogsaa være forsikret om, at dersom Jorden
paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
